Det kører på de høje nagler nu, når det gælder forbedrede pensionsvilkår for nedslidte danskere.
Lige om lidt indledes den formelle valgkamp. Lige om lidt må vi forvente, at regeringen, DF og de radikale med forbløffende empati lander en aftale, der objektivt forbedrer retten til at modtage seniorførtidspension. Parterne finder penge og vil samtidig sige, at Socialdemokratiet er useriøst.
Den lader vi stå et øjeblik.
Hmm, hvem strøg reelt efterlønnen i 2011? Det var de samme partier, der nu, otte år senere, vil se nådigt til de samme danskere, der ikke skulle gå og golfe den i deres mange vitale leveår. Det var Lars Løkke, Kristian Thulesen Dahl og Morten Østergaard (dengang sammen med Margrethe Vestager).
Hvem satte de nedslidte danskere på dagsordenen i januar? Det var Socialdemokratiet. Men det parti havde de blå forsvarere for de nedslidte ikke plads til i forhandlingerne til sidst. Hvor mærkeligt. Hvor Christianborgsk, kunne man sige!
Men det skal ikke ændre på, at flertallet helt uden om regeringsgrundlaget til sidst synes at gøre noget, der trækker i den rigtige retning.
Den underlige aktør i denne forbrødring er Kristian Thulesen Dahl og Dansk Folkeparti.
Som chefredaktør for Fagbladet 3F var jeg med til det første, fælles interview med Mette Frederiksen i februar 2017. Vi havde i månederne op til det møde sat nedslidte 3F’eres hverdag på dagsordenen. Jeg har aldrig i mit professionelle liv oplevet et tema, der tiltrak sig SÅ stor opmærksomhed fra så mange læsere.
Dengang nåede vi på kort tid mere end 200.000 underskrifter mod en forhøjelse af pensionsalderen. Mette og Tulle fortsatte de politiske tilnærmelser i Cirkusbygningen i maj 2017. Løkke trak sit politiske udspil.
Jeg tænkte: Det er ikke nok! Politikerne har kun opnået, at det ikke bliver værre. Fjernelsen af efterlønnen har efterladt det som Mette Frederiksen mildt udtryk har kaldt for ”et uløst problem”.
Det er ikke noget tilfælde, at stort set samtlige danske fagforbund støtter ambitionen om bedre muligheder for at trække sig, når krop eller psyke siger stop.
Og ja, gu er det da svært at finde de eksakte snit og gøre noget til en ret og for hvem. Alle de spørgsmål, som er meget vanskelige at finde fair svar på. Men som nogen dog vil forpligte sig til – med arbejdsmarkedets parter – at svare på.
At Dansk Folkeparti – med mange lønmodtager-vælgere – først støtter Socialdemokratiet, siden vil vente med at lave ændringer gældende fra 2040 og senest presser S til at opsige velfærdsforliget fra 2006, hvis man vil ændre på noget: Det tror jeg ender som et selvmål.
Hvis Thulesen Dahl vil stå sammen med Løkke og ”Don Østergaard” og hælde Christianborg-tekniske forklaringer ud over de røde i live tv-debatter, så gør det. Der er den væsentlige forskel fra 2011, at Socialdemokratiets leder næppe vil vige fra sit politik forslag.
Så ryger der meget politisk troværdighed fra Mette Frederiksen. Det scenarie får en ekstra løjerlighed, idet at våbenbrødrene i dette spørgsmål, DF og Radikale, i næsten alle andre sammenhænge ikke kan døje hinanden.
For en måned siden skrev jeg, at Tulle får brug for at lave ”en Houdini” – et udbrud fra en række tyngende forhold og dårlige meningsmålinger. Med den seneste pensions position er han kommet langsomt fra start.
Dette er et blog-indlæg og ikke et udtryk for Avisen.dk's holdning. Hvis du finder, at indlægget er æreskrænkende eller indeholder injurier, så send en mail til tip@avisen.dk.