Blog
Af Nicolai Kampmann
Se alle blogindlæg
Chefredaktør på Avisen.dk og UgebrevetA4. Har tidligere været chefredaktør på Fagbladet3F, kommunikationschef i 3F, Alka og Undervisningsministeriet samt journalist på det lukkede Aktuelt. Han vil ved givne lejligheder kommentere aktuelle begivenheder i politik og samfundsliv.
LIDT I LY af de langstrakte OK18 forhandlinger indkasserede regeringen i ugens løb et stille nederlag.
Der kommer ikke en udligningsreform mellem kommunerne på denne side af et valg. Det var ellers en ”bunden opgave” ifølge statsminister Lars Løkke. Men den ansvarlige indenrigsminister Simon Emil Ammitzbøll-Bille (LA) kunne hverken få S eller DF med, og så gav man op efter flere måneders forhandlinger.
Det skulle have været en reform, der gjaldt alle. Nu kommer der ikke en ny fordeling af milliarder af kroner mellem landets 98 kommuner, så de dårligst stillede bliver kompenseret af de bedre stillede.
HVOR MEGET skal Hovedstaden aflevere til jyske kommuner? Hvordan skal man gøre det op? Ikke en drømmeopgave for nogen, fordi man uanset hvad lægger sig ud med nogle stærke borgmestre. Så er det bedst at lade være, var den realpolitiske vurdering.
Det er ikke just første gang, at regeringen har opgivet sit forehavende i denne valgperiode. Sidste år var det pensionsalderen, man ikke fik hævet. I vinter var det planerne om storstilede skattelettelser. Til gengæld lander man sikkert en medieaftale, der betyder omfattende besparelser på DR og Public Service. Sådan er livet for en mindretalsregering. Man vinder og taber, og så kommer denne regering videre. Ingen sag synes at være så vigtig, at man vil slås for den med livet som indsats. Slet ikke en kommunal udligningsreform.
Og det går jo ganske fint i Danmark. Det gør det da. For de fleste.
DET GÅR SÅ GODT, at regeringen sikkert ender med at give de offentlige ansatte godt 8 procent i lønstigning over tre år. En fremgang som de bekymres over i det private erhvervsliv. Manden, som ikke vil oplyse, om han er socialdemokrat, Børsens chefredaktør Bjarne Corydon, er grumme ked af det sammenhold i fagbevægelsen, der er ved at få Sophie Løhde (V) til lommerne. Vi venter på en leder fra den tidligere finansministers hånd om at regeringen mangler mod til at udfordre fagbevægelsen…
Tilbage til statsministeren. Han kan vente et helt år med at udskrive valg. Det kan blive et laaaangt år!
OPPOSITIONEN har ikke trættet os med alternative forslag for Danmark. Man må spørge med undren, om ikke snart der skal skabes noget ”kant” til regeringen? Team Løkke kommer næppe til at genopføre vinterens skattefarce for åbent tæppe med Anders Samuelsen som den forpjuskede forhandler. Den storstilede ghettoplan bliver man næppe uenige om, og vi får et burkaforbud med et eller andet flertal. Det bliver næppe en valgbasker!
I fraværet af større meningsforskelle kan man frygte disse to linjer, der vil føles søvngængeragtigt bekendt:
ER METTE ELLER LARS den fedeste statsminister, og hvis du stemmer på Tulle, får du Løkke. Det var linjen sidst, dog var Mette dengang Helle! Den anden linje er, at regeringen vil dæmonisere Socialdemokratiets parlamentariske grundlag, der vil lukke mørkemænd fra syd ind i hobetal og brandbeskatte hårdtarbejdende danskere.
Man kunne ellers – på både blå og rød side – drømme om mere løfterige temaer det næste års tid. Hvordan skaber vi et arbejdsmarked med plads til alle uanset fysiske udfordringer eller stress-relaterede problemer? Kan man få de mest udsatte i job eller uddannelse på anden måde end at sætte overførsler ned eller true pårørende med bål og brand? Satser vi nok på den grønne omstilling? Og helt kættersk: Skal skatten måske stige nogle steder, for at der bliver mere tid på plejehjem og i børneinstitutioner? Det valg traf man i Odense ved seneste kommunalvalg, og borgmesteren fik et stort valg på den linje. Måske er der en bevægelse i tiden, hvor vi hellere vil have tid til vores børn og ældre frem for skattelettelser. Og at vi vil besinde os på at betale for den tid. ”Imagine that!”
Nu rabler jeg. Vi går imod 12 lange måneder med begrænset politisk nyt og en valgkamp, der ikke tegner lovende. Jeg håber, min spådom gøres til skamme!