36 danskere har gennem flere måneder arbejdet med dyrevelfærden i den danske griseproduktion.
Onsdag afleverer de otte anbefalinger og 33 tilhørende initiativer til minister for natur og dyrevelfærd Christian Rabjerg Madsen.
Et borgerpanel bestående af 36 danskere er klar med en række anbefalinger til, hvordan dyrevelfærden i den danske griseproduktion kan forbedres. Panelet har gennem flere måneder arbejdet med området og afleverer onsdag sine otte anbefalinger med i alt 33 tilhørende initiativer.
Minister for natur og dyrevelfærd Christian Rabjerg Madsen modtager anbefalingerne ved et arrangement i Landstingssalen på Christiansborg.
- Jeg glæder mig til at få anbefalingerne i hånden. Når borgere bruger tid og kræfter på at sætte sig grundigt ind i vores griseproduktion, skal vi selvfølgelig lytte til, hvad de har at sige, siger Christian Rabjerg Madsen.
Anbefalingerne skal blandt andet vurderes af Det Dyreetiske Råd og efterfølgende drøftes med partierne bag dyrevelfærdsaftalen fra februar 2024.
Planen er desuden, at anbefalingerne så vidt muligt skal indgå i arbejdet i den kommende såkaldte grisefirepart. Regeringen vil ifølge ministeren snart nedsætte grisefireparten, som skal arbejde med fremtidens griseproduktion og blandt andet forbedret dyrevelfærd.
Borgerpanelet udspringer af dyrevelfærdsaftalen fra 2024 og blev oprettet for at give almindelige danskere mulighed for at bidrage til arbejdet med fremtidens dyrevelfærd.
Her er anbefalingerne