Kan du huske 18. juni 2015?
”Tulle-effekten” bar Lars Løkke tilbage i Statsministeriet. Der var jubel og højt humør i Dansk Folkeparti, der blev Danmarks næststørste parti med 21.1 procent af stemmerne ved Folketingsvalget.
Det er næsten fire år og længe siden!
Nu tårner problemerne sig op for formand Kristian Thulesen Dahl. Han vil være kongemager i dansk politik og helst formidle et bredt samarbejde mellem Venstre og Socialdemokratiet
Meningsmålingerne her i marts har været triste. Berlingskes vægtede måling giver lige nu DF 14,6 procent af stemmerne, hvis der skulle vælges i dag.
Målingerne går nedad. Baglandet rører på sig og kræver mere synlighed
Partiet trækker sig fra aftaler om en togfond og senest medieforliget, hvor mere af Radio24syv ønskes vestpå. Følgende udfordringer viser, at man synes sjældent ude af takt med den folkestemning, man ellers driftsikkert har haft fornemmelse for:
Sagen om Morten Messerschmidts mulige svindel med EU-midler er stadig uafklaret. Måske kommer EU-sanktionen og afgørelsen først efter både folketings- og EP-valg (26. maj). Sagen er farlig for partiet, der gerne så den veltalende stemmesluger fra EP-valget i 2014 udøve samme manøvre i Nordsjælland, hvor han nu stiller op til folketingsvalget.
Pernille Vermund og Nye Borgerlige. Ved debatmødet for nylig i kampzonen Sønderjylland tog Nye Borgerliges leder stik hjem som en, der vil gå længere end Tulle, når det gælder udlændingestramninger. Ikke at noget tyder på, at det optager danskerne så meget som før, men DF har aldrig før haft en konkurrent til højre for sig selv. Det er der nu, og kække Vermund formår ved direkte dueller at få Tulle til at ligne en ”system mand”. Ikke rart!
Socialdemokratiet trækker stemmer fra DF og ind over midten. En stor del af de tabte vælgere synes at gå til Socialdemokratiet. Især efter det stærke udspil om at give nedslidte ret til tidligere pension. Energien i og opbakningen til det ret logiske forslag, synes DF helt at have undervurderet. Thulesen Dahl taler om at bevare velfærdsforliget og først lave pensionsalderen om fra 2040.
Held og lykke med det standpunkt i de kommende debatter med Socialdemokratiets formand…
En sundhedsreform, der ikke rigtig kan forklares. Lars Løkke har imødekommet DFs ønske om at nedlægge regionerne. Det, der burde være vand på møllen, synes nu at blive det modsatte, fordi debatten handler om mere centralisering og statslig kontrol. Oveni er mange Venstre-folk aktivt imod at afskaffe regionerne. En mulig vindersag er blevet til en ret vanskelig fortælling.
Til sidst – som i valgkampen 2015 – kan man vel altid vende sig mod det sikre og være hård overfor udlændinge?
I fredags foreslog DF-formanden, at en asylansøger, der snyder med togbilletten, skal udvises med det samme. Men sådanne forslag og etableringen af det diffuse ”paradigmeskifte” synes ikke at give pote som før.
I 2019 vil Nye Borgerlige altid gå længere end DF, og S vil gå langt for at stramme. Desuden har parløbet med S om velfærd og legitimeringen overfor egne vælgere af S skabt vrede og frustration dybt ind i Venstre. Her ser man ikke mildt på flirten med Mette Frederiksen.
I 2019 vil Nye Borgerlige altid gå længere end DF, og S vil gå langt for at stramme.”
Realiteten er, at resten af blå blok ikke vil hjælpe DF særlig hjerteligt. Efter mange års optur er udviklingen ved at vende. Nu er det DF, der må se vælgere sive til andre partier.
V og K mener, at mange DF-vælgere egentlig ”hører til” hos dem. LA er blevet nedgjort og næsten latterliggjort ved forskellige forhandlinger. LA ved, at tiden i regering er forbi lige om lidt. Loyaliteten mod de andre partier kan ligge på et lille sted i forhold til at markere sig selv og spille sin chance ved valget.
Der er altså al mulig brug for, at Tulle laver en ”Houdini”. Han var en amerikansk udbryderkonge, der tryllede sig ud af de vanskeligste låse og begrænsninger i cirkus i starten af 1900-tallet.
Kort før folketingsvalget har Kristian Thulesen Dahl på samme vis samlet sig så mange byrder, at det er svært at se, hvordan han kan slippe udenom en valglussing. Det fik partiet ved kommunalvalget i november 2017, hvor DF fik knap 9 procent af stemmerne på landsplan.
Så galt går det ikke til folketingsvalget. Men blå blok ved godt, at et stort vælgertab for DF kun kan betyde, at Mette Frederiksen bliver statsminister.
Derfor må Lars Løkke føle sig tiltagende chanceløs ved udsigten til en stor nedtur for Venstres mangeårige støtteparti.
Dette er et blog-indlæg og ikke et udtryk for Avisen.dk's holdning. Hvis du finder, at indlægget er æreskrænkende eller indeholder injurier, så send en mail til tip@avisen.dk.