Det kan vel ikke være værre end et job i Netto, lyder det til tider, når samtalen drejer sig om laveste fællesnævner for ufaglært arbejde i Danmark.
Jo, det kan det. Løn og arbejdsvilkår i et supermarked overstiger ofte, hvad man finder i telemarketingbranchen.
Læs også: 18-årige Nikita fyret fra callcenter: Du skylder 24.500
Her knokler tusindvis af unge med telefonsalg. De fleste er helt nye på arbejdsmarkedet, og kun de allerfærreste er medlem af en fagforening.
"Det er ikke Netto eller SuperBrugsen, som lægger bunden for ufaglært arbejde i Danmark, det er callcentre. 80-90 kroner for voksne er ikke en udsædvanlig timeløn. Der er eksempler på timeløn helt ned til 40 kroner, hvor der så kan ryge en flaske vodka oveni, hvis man laver et salg," siger Jakob Nerup, der er faglig sekretær i HK Service Hovedstaden.
Snydt for løn, feriepenge og pension
Ifølge Erhvervsstyrelsens seneste opgørelse er der 13.500 fuldtidsstillinger inden for telemarketing. Men reelt er der formentlig tale om mellem 15.000 og 25.000, da mange arbejder deltid eller kun er ansat i så kort tid, at det aldrig registreres.
"Det er en lurvet branche, hvor det desværre er ret almindeligt, at ansatte bliver snydt for løn, feriepenge, pension og bonus," fortæller Jakob Nerup.
Hverken i store eller små firmaer er lønnen prangende, fordi den ofte er sammensat af en lav grundløn og provision, som kun de bedste sælgere får noget ud af.
"Mens de større virksomheder ofte bruger systematiske midler til at holde omkostningerne nede, ser vi især blandt de små, at man snyder og bedrager. Med de priser, de tager for at løse opgaver, er de nærmest per definition nødt til at lønne sindsygt dårligt og snyde folk, hvis det skal løbe rundt," siger Jakob Nerup.
Læs mere: Derfor sagde Nikita ja til job i betændt branche
De fleste unge holder kun en måned eller to i jobbet. Og fordi de er ansat på prøve, koster det ikke firmaerne andet end den smule løn eller provision, de har optjent i perioden.
"Ejernes spidskompetence er ofte, at de er dygtige til at sælge jobbene. De unge finder hurtigt ud af, at de ikke kan leve af det, men så bliver de bare skiftet ud med nye. Og når folk er der så kort tid, er de enormt nemme at snyde," fortæller Jakob Nerup.
Alle kan få job på et callcenter
Med kontanthjælpsreformen har regeringen afskaffet kontanthjælp til unge under 30 år, som ikke har en uddannelse.
De kan højest få uddannelseshjælp på 5.800 kroner om måneden.
Samtidig er udvalget af ufaglærte job skrumpet. Det betyder tilsammen, at callcentrene har let ved at finde ny arbejdskraft og ikke behøver at anstrenge sig for at forkæle deres medarbejdere.
"Tidligere kunne unge forholdsvis let finde job som pædagogmedhjælper eller arbejdsmand. Det kan de ikke længere. Men på callcentrene står dørene altid åbne. Bagsiden af medaljen er, at arbejdsgiverne kan tillade sig en enorm kynisme," siger Jakob Nerup.
Én sygedag koster en tredjedel af din løn
De færreste firmaer har overenskomst, så det betyder i første omgang farvel til pension og feriepenge.
Men callcentrene har flere kreative metoder, som de bruger for at holde lønudgifterne nede. Som Avisen.dk har beskrevet, kræver de mest skruppeløse firmaer penge af ansatte, som holder op efter kort tid, og kan på den måde intimidere dem fra at gøre krav på optjent løn eller provision.
Læs også: 18-årige Nikita fyret fra callcenter: Du skylder 24.500
En mere udbredt metode er brugen af 'fremmødebonus'. Mange bliver ansat på en fem ugers kontrakt, hvor de får en garantiløn på 40 kroner i timen og en bonus på for eksempel 25 kroner i timen, hvis de har mindre en fem procents fravær.
"I realiteten kræver det en enkelt sygedag, og så mister du din bonus," forklarer Jakob Nerup.
Derudover får de løfter om provision, men den ansatte har sjældent overblik over, hvor meget af salget, der rent faktisk bliver gennemført.
"Det er en branche, der gør alt hvad de kan for at mindske udgifterne. Og det går i sidste ende kun ud over de ansatte," siger Jakob Nerup.