Skuespilleren og tv-værten m.m., Timm Vladimir, har mistet sin far, John.
Det fortæller han torsdag morgen i et opslag på Facebook.
- Du var både den seje far der tog mig med i biffen og se Indiana Jones(den første) selvom jeg ikke var gammel nok, og ham der tog sine badebukser på hovedet og gik nøgen i vandet, så vi næsten gravede os ned i sandet af flovhed, skriver den sorgramte 57-årige tv-vært.
Af opslaget fremgår det, at John ikke var Timm Vladimirs biologiske far, men den mand som siden Timm Vladimir var syv år gammel, var gift med hans mor.
Familien har siddet ved farens side den seneste dage.
- Håber du har hørt lidt af de historier vi har fortalt til hinanden den sidste uges tid, når vi har siddet ved din side. Det er de historier jeg ved vi vil blive ved med at fortælle hinanden om påskebordet de næste mange, mange år.
- Du vil blive husket altid. Hvil i fred, slutter Timm Vladimir.