Alle blev ramt af chok, da komikeren og tv-værten Melvin Kakooza tilbage i 2021 blev opereret som følge af en alvorlig hjernetumor.
De efterfølgende fire år har lægerne selvfølgelig holdt øje og Melvin Kakooza er hvert år blevet scannet.
For et halvt år siden med et trist resultat, der nu desværre igen er blevet bekræftet.
Det fortæller Melvin selv i et rørende opslag på Instagram.
Dengang afslørede scanningen "noget", som lægerne ikke vidste, hvad var, og nu er Melvin Kakooza igen blevet scannet – og har fået besked om, at lægerne stadig holder øje med, hvordan det udvikler sig.
Lidt af et chok for den ellers så smilende entertainer, som i opslaget på det sociale medie beskriver sin reaktion.
- Da jeg kom ud i bilen, kunne jeg mærke, at det hele eksploderede, skriver han blandt andet og fortæller videre, hvordan han ender med at sidde i bilen og græde.
Du kan selv se opslaget lige herunder.
Efter opslaget er det væltet ind med sympati-tilkendegivelser fra kendte kolleger som Michèle Bellaiche, Christian Degn, Cecilie Holther, Michael Olesen, Silas Holst, Cecilie Schmeichel, Hans Pilgaard, Andreas Odbjerg og en lang række andre.