Tredje gang er lykkens gang. Det håber Mikkel Linden i hvert fald.
Den 22-årige sønderjyde er for nylig startet på sit tredje job som telefonsælger i København.
Men de to tidligere ansættelser har mildest talt ikke været en succes.
- Det er jo pissenemt at få et arbejde i den her branche. Og cheferne er skide gode til at få jobbet til at lyde som det fedeste i verden, hvor du kan tjene en formue. Men helt ærligt, det holder ikke, og når først du er inde, skider de på dig, siger han.
Kæmpe gråzone
I Avisen.dk i dag retter Mikkel Linden en hård kritik mod firmaet Schroll-Pilsgaard Marketing, som sælger internet- og mobilabonnementer for Telia.
Men Mikkel er blot én af de mellem 15.000 og 25.000 ansatte i en branche, hvor løn- og arbejdsforhold ifølge fagforeningerne skraber bunden for ufaglært arbejde i Danmark.
Tallet er uklart. Kun få virksomheder har overenskomst, og de fleste ansatte er unge uden erfaring fra arbejdsmarkedet.
Så de færreste siger fra, hvis de bliver snydt eller dårligt behandlet. Og endnu færre er medlem af en fagforening, der kan hjælpe dem.
Jobbet på et callcenter er nemlig ofte kun et kort stop på vej videre mod uddannelse eller rejser.
Dyr juleferie
For Mikkel begyndte karrieren som insisterende stemme i telefonen i efteråret, da han flyttede fra Sønderborg for at bo sammen med kæresten i Roskilde.
Han fik hurtigt job hos firmaet Schroll-Pilsgaard Marketing, som sælger internet- og mobilabonnementer for Telia.
Men her kom der knas på linjen, da Mikkel og kollegerne til deres store overraskelse blev trukket 5.000 kroner i løn, fordi de på chefens opfordring havde holdt fri i juleferien.
Mikkel og de andre telefonsælgere havde ellers taget ekstra vagter op til ferien, og i kontrakten stod der, at startlønnen "altid" vil være 10.000 kroner plus provision.
Ifølge Mikkel krævede chefen, at han afbrød kontakt med kollegerne, da han efterfølgende sagde op i protest.
- Jeg blev truet med, at det både ville gå ud over dem og mig, hvis ikke jeg slettede dem fra Facebook, siger han.
Snydt for løn under sygdom
Men den første dårlige oplevelse havde ikke taget modet fra ham. Mikkel fik job hos en underleverandør til et andet større mobilselskab.
Her blev han stillet en månedsløn på 15.000 kroner plus provision i udsigt.
"Sådan er det slet ikke hos os", sagde de om Mikkels dårlige erfaringer fra det andet callcenter.
- Men så var det sådan, bare værre, fortæller Mikkel.
Han anerkender, at det er muligt for de dygtigste sælgere at tjene gode penge. Men for flertallet - inklusive ham selv - holder firmaernes gyldne løfter langt fra stik.
- Du får ingen oplæring, og for det meste er det lorteabonnementer, som er umulige at sælge. Sidste måned fik jeg udbetalt 5.993 kroner, det kan jeg jo ikke leve for, siger Mikkel.
Officielt var de ansatte på callcenteret også garanteret løn under sygdom. Men også her var virkeligheden ifølge Mikkel en anden.
For at få løn under sygdom, skulle man udfylde en erklæring. Men den var ikke så let at få fingre i.
- De blev sure når jeg spurgte efter den. Og efter lang tid fik jeg pludselig at vide, at det var for sent, fordi den skulle være udfyldt senest tre dage efter en sygedag, fortæller Mikkel.
Mystik om bonus-penge
Derudover løb han ind i et problem, som ifølge fagforeningen HK/Privat er en 'klassiker', når callcentre barberer de ansattes løn.
En del af lønnen udgøres af bonus for de salg, den ansatte laver. Men hvis kunden efterfølgende fortryder eller vælger at annullere købet, stryger virksomheden den ansattes bonus.
Problemet er, at de ansatte ikke har mulighed for at kontrollere, om det passer.
Ifølge Mikkel undrede han selv og mange kolleger sig over et uforholdsmæssigt stort antal annullerede salg.
- Når man spørger til, om man må se tallene over de annullerede salg, siger de, at det kan de ikke finde, eller at ikke kan lade sig gøre, siger han.
Som de fleste andre unge i branchen er Mikkel Linden heller ikke medlem af en fagforening, som kan hjælpe ham.
- Det har jeg sgu ikke haft penge til. Men jeg skal helt sikkert i fagforening, når jeg får en ordentlig indkomst. Hold kæft det er dumt, at jeg ikke har gjort det fra starten, konstaterer han.
Tvunget til at betale morgenmad
En anden ung mand har gjort sig samme erfaringer som Mikkel Linden, men har nu helt droppet branchen efter job i to forskellige callcentre.
- Jeg kom på røven, og så måtte jeg tage et eller andet. Og det her var så, hvad der var. Men jeg havde med garanti tjent langt mere, hvis jeg havde arbejdet samme timetal i hvilket som helst timelønnet job, fortæller K, som ønsker at være anonym.
K var ikke nogen født sælger, og det fik han hurtigt at mærke.
For eksempel var straffen for en hel dag uden salg, at han næste dag skulle møde tidligere og for egen regning sørge for morgenmad til kollegerne.
- Det er en benhård branche. Hvis ikke du sælger nok, er du en røv i chefernes øjne, og så bliver du behandlet derefter, siger han.
Hold jer væk!
Mikkel Linden har større tiltro til sine evner som sælger, og har nu givet branchen en sidste chance i et nyt job, hvor han har større tillid til chefen.
Men erfaringerne har effektivt slukket enhver drøm om en karriere som ufaglært telefonsælger. Efter sommerferien starter han på en videregående uddannelse.
Mikkel Linden råder andre unge til at styre langt uden om callcentrene.
- Det er vigtigt for mig at advare andre mod den her branche. Jeg har mange gange set folk gå fra en samtale med julelys i øjnene. Og når først de starter, kan man så følge, hvordan de får det dårligere og dårligere for hver dag, der går, siger han.
- Hold jer væk! Få et almindeligt job, hvis du har brug for en fast indtægt, slutter han.