For godt en måned siden blev parret gift ved et romantisk bryllup med temaet "Smukfest".
Siden har der været tryk på kalenderen og derfor er selve bryllupsrejsen udskudt indtil videre.
Destinationen er til gengæld eksotisk.
Det afslører Sæþór Kristínsson og Thomas Evers Poulsen over for sh.dk, der har mødt dem på den røde løber.
- Det er planen, at det bliver næste år. Vi har ikke lige haft tid til at finde noget sammenhængende i år, og nu har Thomas også sit efterår ledigt næste år, så jeg tænker, at vi tager noget der, fortæller Sæþór Kristínsson til premieren på den nye "Superman".
Når Thomas Evers Poulsen får bedre tid næste år, så hænger det selvfølgelig sammen med, at "Vild med dans" i år kører for sidste gang.
Lige nu lyder parrets rejseplaner til den tid på Japan.
- Det er den helt anderledes kultur og deres mad og det er bare meget større. Og så over og smage noget Saki og god mad. Vi havde snakket om en lækker roadtrip gennem USA, men lige nu har jeg ikke rigtig lyst til at tage den tur, siger Sæþór Kristínsson til ugebladet.
I denne sæson af "Vild med dans" er Thomas Evers Poulsen blandt de udvalgte dansere.