En række breve afslører, at ægteskabet mellem prinsesse Diana og prins Charles fra begyndelsen smuldrede.
Det skriver Ekstra Bladet og flere britiske medier, efter at brevene er blevet sat til salg.
Brevene indeholder korrespondance mellem prinsesse Diana og hendes personlige assistent Jane Parsons.
Prinsesse Diana og prins Charles blev gift i 1981, og blandt andet skriver prinsesse Diana til Jane Parsons, at bryllupsrejsen "var en glimrende mulighed til at indhente lidt søvn".
Netop det brev er dateret 15. august 1981 og er skrevet på papir fra den 126 meter lange kongelige yacht HMY Britannia.
Prinsesse Diana og prins Charles blev skilt i 1996 og i 1997 omkom prinsesse Diana i en bilulykke.
Brevene kommer på auktion i Gloucestershire i april.