Happy pride fra en bifil person!
Sådan indleder Maud Angelica Behn et opslag på instagram, hvor hun deltager i den norske Rpide-parade – selvfølgelig iført det karakteristiske regnbuefarvede outfit.
Det er første gang, den 22-årige kvinde er åben omkring sin seksualitet. Og hun får masser af roser med på vejen fra sine 50.000 følgere. Også fra sin mor, prinsesse Märtha Louise.
– Flotte, smukke dig, Maud. Hepper på kærligheden. Love is love. LOVE YOU! Happy Pride, lyder kommentaren.
Den norske avis Dagbladet har været i kontakt med Maud Angelica, som ikke har yderligere kommentarer. Hendes sekretær, Carina Scheele Carlsen, skriver til avisen, at ”indlægget er kommentar nok”.
Maud Angelica er datter af prinsesse Märtha Louise og afdøde Ari Behn, og indgår i den norske tronfølge. Hun har dog ingen offficiel titel og indgår heller ikke officielt i det norske kongehus.
På instagram betegner hun sig i stedet som ”Kunstner”.