Jonathan Løw er iværksætter, foredragsholder og rådgiver indenfor innovation, iværksætteri og ledelse. Du kan følge Jonathan Løw’s arbejde på LinkedIn og Facebook.
NÅR MAN er barn, er verden enorm. Det gælder i bogstaveligste forstand, når man farer vild i kornmarken og ikke kan se op over stråene, og det er tilfældet i overført betydning i form af den store undren, vi som børn har i forhold til verden.
Jeg kørte for nyligt med toget fra Aarhus til København for at holde endnu et foredrag om innovation. I samme kupé sad en mor og hendes datter. Jeg vil skyde på, at hun var fem år gammel.
Igennem togets vinduer kunne de begge se Danmark passere forbi, og såvel moderen som datteren kunne betragte marker, vand, bygninger, mennesker og liv.
Om end udsigten var den samme, så var perspektivet forskelligt for de to. Hvor moderen kun i få øjeblikke fjernede blikket fra sin smartphone og kiggede ud på den udsigt, hun givetvis mente at have set mange gange før, så var datteren konstant nysgerrig og opmærksom.
Jeg overhørte hende spørge moderen om, hvad de forskellige ting var derude i landet, og indimellem stillede hun desuden spørgsmål, som er en innovationschef værdig … såsom: Hvorfor har I (underforstået os mennesker) lavet tingene på den måde?
DENNE BARNLIGE undren er drivkraften for radikal innovation. Det er en undren, der ikke kan undgå at gå dele tabt af, efterhånden som vi tilegner os viden og holdninger til verden. Efterhånden som vi bliver ældre. Forskningen viser faktisk, at desto ældre, vi bliver, desto sikrere bliver vi også på vores verdens- og virkelighedsopfattelse.
Det er en fundamental barriere for virkelig nytænkning, og derfor handler en stor del af vores nuværende innovationsudfordring i Danmark om aktivt at begynde at træne og genoptræne evnen til konstant at stille spørgsmål som pigen i toget.
Det gør vi eksempelvis som forretningsfolk og ledere ved at orientere os bredere ud i verden og tillade os at blive dybt fascineret og forundret. Eftersom vi lever i et meget lille land, der indbyggermæssigt svarer til tre fjerdedele af Londons befolkning, skal vi have satellit-brillerne på. Det er de briller, der ser den store verden og registrerer ambitiøse innovatører og projekter, som udfordrer vores tænkning omkring, hvad der er muligt i verden.
Jeg søger selv ofte denne horisontudvidelse på spændende sites som TreeHugger.com. Her læste jeg for nyligt om et batteri udviklet af en række forskere på MIT. Idéen med batteriet er, at man sluger det (ja du læste rigtigt!), og så sørger mavesyren for den nødvendige strøm til batteriet. Derudover kan batteriet bruges til en ultra-målrettet behandling og gøre denne meget mere sikker. Det gælder eksempelvis i forhold til at udløse små og målrettede doser medicin til patienten, ligesom batteriet kan indsamle diverse data om patienten og sende denne viden til en smartphone ved hjælp af et trådløst signal.
Personligt kan jeg ikke lade være med at blive fascineret af sådanne innovationer, der på én og samme tid løser store, væsentlige problemer i verden OG skaberpotentielt store vækstvirksomheder.
JEG TROR, det er utroligt vigtigt, at vi hele tiden eksponerer os selv for denne form for global nytænkning. Savner du et startskud til din personlige undren og genundren, så synes jeg, at digteren Benny Andersens vers om at genopdage verden og sig selv er så fine. De lyder i al deres enkelthed og storhed:
Man leder efter et ord
og finder et sprog
Man kysser en mund
og bliver gift med et folk
Man graver i haven
og støder på en planet
Man ser forundret op
og man er forår.
Dette er et blog-indlæg og ikke et udtryk for Avisen.dk's holdning. Hvis du finder, at indlægget er æreskrænkende eller indeholder injurier, så send en mail til tip@avisen.dk.