Danmark vil forsøge at lukke en aftale mellem EU-landene om 2040-klimamålet på et ekstraordinært møde den 18. september i Bruxelles.
Det siger klimaminister Lars Aagaard (M) på et pressemøde i Eigtveds Pakhus onsdag med fokus på prioriteterne for Danmarks EU-formandskab.
- Det er målet at få en aftale på plads den 18. september. Jeg håber, at alle medlemslandene er klare i deres meldinger, men også pragmatiske, siger Lars Aagaard.
Dermed har det danske EU-formandskab sat en hård deadline. August er nemlig traditionelt sommerferie i EU-systemet.
Allerede på et uformelt ministermøde i næste uge i Aalborg skal de første skridt dog tages, siger Lars Aagaard.
Han knytter samtidig sin optimisme til, at EU-Kommissionen har taget medlemslandene bekymringer med ind i deres udspil til et 2040 mål, der lyder på 90 procent reduktion af drivhusgasserne i forhold til 1990.
For at få landene med på målet foreslår kommissionen at tillade klimakreditter på op til tre procent fra 2036. Også fleksibilitet i forhold til, hvilke sektorer der skal bidrage skal få de høje mål til at glide ned hos EU-landene.
- Europa skal være den mest ambitiøse region på klima, men vi skal ikke miste konkurrenceevne.
- EU-Kommissionen forslag indeholder også beskyttelse af industrien, så jeg tror en aftale er mulig, siger Lars Aagaard.
Det danske EU-formandskab kommer dog under stort pres. For i september skal EU også melde et 2035 klimamål ind til FN.
Det skal ifølge Lars Aagaard bygge på 2040-målet, som skal vedtages den 18. september.
Eller sagt med andre ord: Hvis ikke det lykkes at få en aftale om 2040 målet i hus, så kan Danmark og EU få store problemer med at lande et 2035 klimamål.
Det vil blive anset for en katastrofe for EU's troværdighed på klimaområdet.
Målet skal være med til at lægge pres på eksempelvis Kina og USA for at gøre mere for klimaet på COP30 senere på året.
Danmark kan også blive udfordret af reglerne for, hvordan EU skal stemme om de to klimamål.
2040 klimamålet skal vedtages med kvalificeret flertal. Det gør det muligt at få målet i hus, selvom nogle EU-lande siger nej.
Men falder 2040 målet på mødet den 18. september, så ser det svært ud af at nå september-deadlinen for det 2035 mål, der skal meldes ind til FN.
Selve reglerne for afstemningen om 2035-målet kan også give det danske EU-formandskab problemer. Det kræver nemlig enstemmighed blandt alle 27 EU-lande at vedtage 2035-målet.
Så hvis nogle lande føler sig kørt over, hvis Danmark eksempelvis får en aftale med kvalificeret flertal i hus om 2040 målet, så kan de "hævne" sig ved at afvise at stemme for 2035 målet.
Lars Aagaard lægger dog op til at lægge et tungt pres på lande, der måtte blokere for FN-målet:
- Hvis der er lande, som vil blokere for et ambitiøst mål, så må de stå frem og forklare sig. Det vil være tragisk for Europa, hvis vi ikke kan stå samlet og møde resten af verden.
- Det er et stort ansvar at påtage sig, hvis nogle lande gør det, siger Lars Aagaard.
/ritzau/