Han blev kaldt ’bomuldsplukker’ og ’Sambo’ på grund af sin hudfarve. Der blev spyttet på hans bil efter en nattevagt. I spisepauserne blev han mødt af en iskold skulder, hvor ingen gad tale med ham. I arbejdstelefonerne blev hans navn ændret til ’den lille flødebolle’.
Efter årelang mobning og chikane fra kollegaer i Københavns Politis hundesektion på Amager, måtte den 45-årige hundefører Jack (navnet er redaktionen bekendt - se note nederst) efter flere sygemeldinger give op.
Slået fuldstændig omkuld af den benhårde jargon og mentalitet, der hersker i sektionen, som rykker ud, når der er bål og brand i gaderne.
Stress, depression og symptoner, der kan tyde på posttraumatisk stress-syndrom (PTSD), er nogle af de følgevirkninger, mobningen har haft for Jack, der i dag må tage medicin og bl.a. gå til behandling på en psykiatrisk klinik i Slagelse. Et sted, hvor også krigsveteraner og flygtninge får behandling for deres traumer.
Jack mener, at kulturen i hundesektionen var ødelæggende for det gode politiarbejde.
- Der var ikke plads til medarbejdere, der ikke var loyale over for subkulturen i afdelingen. Du skulle være benhård hele vejen igennem. Sagde du fra i forhold til den kultur, du oplevede i dagligdagen, var du dødsens. Der var ikke noget at gøre, fortæller Jack til Avisen.dk.
Ingen lettelse
I november 2018 fik Jack anerkendt sin arbejdsskade og tilkendt 68.211 kroner i erstatning for varige mén. Det vurderes, at mobningen har udviklet en uspecificeret belastningsreaktion, som minder om de symptomer, PTSD-ramte også har.
Erstatningsnævnet skal senere i 2019 tage stilling til tabt arbejdsfortjeneste.
I afgørelsen, som Avisen.dk har fået indsigt i, står der blandt andet:
‘Udvalget vurderer, at det er sandsynliggjort, at du har været udsat for mobning og chikane fra dine kollegaer - især i efteråret 2014. Udvalget har lagt vægt på, at din arbejdsgiver har bekræftet, at der foregik mobning i afdelingen samt at din tidligere kollega har bekræftet hele din arbejdsbelastning og været direkte vidne til, at du har været udsat for mobning’.
Selvom de ekstra penge på bankkontoen er med til at minde ham om, at det, han blev udsat for, ikke var i orden, sad han alligevel tilbage med en tom følelse, da han læste afgørelsen.
- Det var ingen lettelse. Jeg vidste ikke, hvad jeg skulle gøre om aftenen, da jeg fik at vide, jeg havde fået erstatning. Min kone og jeg prøvede at drikke en flaske vin til aftensmaden, men det føltes tomt, siger han.
Vi havde en hundeleder, der var en slags konge. Han delte og herskede over for os andre.
Jane Frølund Thomsen, ledende overlæge på Arbejds- og Miljømedicinsk Afdeling på Bispebjerg Hospital, mener dog, at en erstatning over tid kan føles som en lille oprejsning efter en arbejdsskade.
- Det har en betydning økonomisk, og det kan give en retfærdighedsfølelse. Man er blevet uretfærdigt behandlet, og man får et stempel på, at det er forekommet, siger hun til Avisen.dk.
Stemplet som stikker
Den grove mobning af Jack og en tre-fire andre kollegaer fandt sted i årene 2014-2016. Ifølge Avisen.dk’s oplysninger anmodede Politiforbundet og den øverste ledelse i Københavns Politi om en redegørelse af problemets omfang.
På daværende tidspunkt var det psykiske arbejdsmiljø i hundesektionen markant forringet. Den hierarkiske hakkeorden mellem hundelederne og de menige hundeførere var udtalt, og satte man spørgsmålstegn ved træningsmetoderne med tjenestehundene, blev man verbalt ydmyget og sat på plads, fortæller Jack.
- Der var et tilfælde, hvor der blev udøvet direkte vold mod en kollega, der blev slået af sin leder, fordi han udfordrede systemet, siger Jack og fortsætter:
- Vi havde en hundeleder, der var en slags konge. Han delte og herskede over for os andre. Hvis han kom hen og sagde, sådan var tingene, var der intet at gøre. Han overtrumfede alt, og ingen vidste hvilke ben, man skulle stå på over for ham. Mange var bange for ham.
Vi får beretninger om, at der stadig foregår grov mobning, latterliggørelse, og at man fryses ud af kollegafællesskabet.
I forbindelse med redegørelsen af arbejdsmiljøet blev der sendt en anonym klage til Københavns Politi, hvori det fremgik, at ledende medarbejdere blandt andet skulle have pålagt menige hundeførere at bruge stødhalsbånd til deres tjenestehunde.
Det fik Den Uafhængige Politiklagemyndighed (DUP) til at gå ind i sagen i sommeren 2014. Politiklagemyndigheden er den myndighed, der efterforsker strafbare forhold begået af politifolk i tjeneste.
Det er aldrig kommet frem, om der er blevet brugt stødhalsbånd til hundene. Ligesom det aldrig er kommet frem, hvem der sendte den anonyme klage til Københavns Politi.
Ifølge Jack strandede efterforskningen, fordi én medarbejder nægtede at udtale sig under afhøring, da han så ville inkriminere sig selv - dvs. han ville blive draget til ansvar.
Mange kollegaer troede, det var Jack, der havde sladret om træningsmetoderne med hundene til Københavns Politis ledelse, men selv afviser han at have stået bag den anonyme klage.
Alligevel stemplede kollegaer Jack som stikker og sladrehank, og det var ifølge ham årsagen til, at mobningen mod ham eskalerede. Han blev også fortalt, at han var en skamplet for hundesektionen og en sikkerhedsrisiko for kollegaerne.
- Folk gik bare, når jeg kom. Ingen gad tale med mig. Når jeg gik ind i den ene stue, gik andre ud igen. Man hviskede altid, når jeg var der. Man stod åbenlyst og hviskede om mig.
- En morgen efter en nattevagt, ser jeg, at nogen har spyttet på min private bil. Der løber en stor spytklat ned af den ene siderude. Jeg ringer til en kollega og siger, at de fandeme har spyttet på min bil, siger Jack og fortæller, at han inden mobningen for alvor eskalerede, blev kaldt racistiske øgenavne som ’bomuldsplukker’, ’Sambo’ og ’vores sorte ven’.
Læge: Fortsat grov mobning i sektionen
En rapport fra Arbejdstilsynet dokumenterede i 2016 det dårlige arbejdsmiljø, hvor Jack og en håndfuld kollegaer blev udsat systematisk mobning af andre kollegaer. Københavns Politis hundesektion fik et påbud om at få mobningen og chikanen standset inden 15. februar 2017, hvilket ifølge Arbejdstilsynet blev efterlevet.
Ledende medarbejdere fra sektionen har siden været i tjenestepligt forhør og idømt tjenestebøder for ’intimiderende adfærd’ mod kollegaer.
Ifølge Jack handler den "intimiderende adfærd" om, at en ledende medarbejder skulle have truet kollegaer.
- Han sagde, at han nok skulle finde ud, hvem der havde skrevet det (den anonyme klage, red.). Han har også sagt, at ingen tør vidne mod ham i retten, og at han godt forstår, hvorfor rockere slår stikkere ihjel, fortæller Jack.
Rigspolitiet bekræfter i en mail sendt til Arbejds- og Miljømedicinsk Afdeling på Bispebjerg Hospital, at der har været "disciplinæropfølgning" i sagen. I mailen fremgår det dog ikke, hvorvidt en ledende medarbejder skulle have opført sig truende.
DUP har også undersøgt, om ledende medarbejdere skulle have haft økonomiske interesser i at avlskåre deres hanhunde med det formål at sælge afkommet videre til Københavns Politi.
Københavns Politis hundesektion ligger på Artellerivej 129 på Amager. Det var her, inde bag indhegningen, Jack og en række kollegaer blev frosset og mobbet ud af ledere og andre kollegaer. Foto: Google Street View
Jack mener, at flere ledende medarbejdere har direkte økonomiske interesser i at anvende deres tjenestehunde til avl.
- De bestemmer suverænt over, hvilke hvalpe der skal indkøbes, og valget falder ofte på hvalpe fra deres egne parringer, siger han.
Ifølge Københavns Politi er den videre efterforskning i forhold til anklager om stødhalsbånd og økonomiske interesser blevet afsluttet af statsadvokaten.
Selv om Arbejdstilsynet efter forløbet i 2016 gav hundesektionen en grøn smiley, der blåstemplede arbejdsmiljøet, er der tilsyneladende fortsat problemer.
Overlæge Jane Frølund Thomsen, fra Arbejds- og Miljømedicinsk Afdeling på Bispebjerg Hospital kan bekræfte, at de fortsat har medarbejdere fra sektionen som deres patienter.
- Det er helt tydeligt ikke blevet løst. Vi får beretninger om, at der stadig foregår grov mobning, latterliggørelse, og at man fryses ud af kollegafællesskabet. At man tvinges til at holde op og bliver sygemeldt, fortæller Jane Frølund Thomsen.
Politiet erkender fortsatte problemer
Københavns Politi erkender, at arbejdsmiljøet i hundesektionen fortsat er udfordret. Der er gnidninger mellem de unge hundeførere og den ældre generation af hundeførere. Ligesom der også er forskellige tilgange i forhold til træningsmetoderne med hundene, fortæller Rikke Laulund, stabschef i Københavns Politi.
- Vi er ikke nået i mål med udfordringerne endnu, men vi er et andet sted nu, end hvor vi stod i 2016. Det er klart, vi accepterer ikke mobning i Københavns Politi, og det er alle lige fra ledelse, medarbejdere og tillids- og arbejdsmiljørepræsentanter selvfølgelig enige om, siger hun.
Artiklen fortsætter under boksen.
Stabschefen fortæller, at de har sat flere initiativer i værk for at ordne op i det betændte arbejdsmiljø i hundesektionen. Så sent som i efteråret 2018 førte ledelsen individuelle samtaler med alle medarbejdere i hundesektionen, hvor mobning og trivsel på var på dagsorden.
Desuden er der blevet afholdt temadage, hvor der er blevet drøftet konkrete mål og værdier for politiarbejdet. Og så er en ny lederstilling i sektionen blevet besat. Vedkommende skal være med til at rette op på det dårlige arbejdsmiljø, fortæller Rikke Laulund.
Gør det indtryk på dig, når en ledende overlæge på Arbejds – og Miljømedicinsk på Bispebjerg Hospital udtaler, at ”problemet på ingen måde er blevet løst”?
- Jo, det gør det bestemt, og det er også baggrund for, at vi har sat initiativerne i værk. Jeg gentager: Vi accepterer ikke mobning, siger Rikke Laulund.
Københavns Politi vil ikke kommentere konkrete personalesager, og de vil derfor ikke sætte ord på Jacks oplevelser med racisme og mobning.
Kan ikke overskue fremtiden
I 2016 blev den 45-årige hundefører overflyttet til en anden afdeling i Københavns Politi, men han blev i foråret 2017 sygemeldt igen med stærke, psykiske mén.
Han ved endnu ikke, om han kan vende tilbage til politiet.
- Jeg kan slet ikke overskue spørgsmål om fremtiden lige nu, forklarer Jack.
Københavns Politiforening, der er organiseret under Politiforbundet, mener, at det er Københavns Politis ledelses ansvar at rette op på arbejdsmiljøet.
- Såfremt en kollega i Københavns Politi føler sig udsat for mobning, er det ledelsens ansvar at agere på henvendelsen. Det samme gør sig gældende, hvis en kollega, mener sig udsat for et kriminelt forhold i forbindelse med udøvelse af sin tjeneste, fortæller Michael Bergmann Møller, formand i Københavns Politiforening.
'Jack' er ikke hundeførerens rigtige navn. Af hensyn til sin jobmæssige fremtid har han ønsket at være anonym, hvilket vi har imødekommet. Avisen.dk er bekendt med hans fulde identitet, ligesom vi har fået fuld indsigt i hans arbejdsskadesag og afgørelsen i denne.
Her står der blandt andet følgende:
‘Udvalget vurderer, at det er sandsynliggjort, at du har været udsat for mobning og chikane fra dine kollegaer - især i efteråret 2014. Udvalget har lagt vægt på, at din arbejdsgiver har bekræftet, at der foregik mobning i afdelingen samt at din tidligere kollega har bekræftet hele din arbejdsbelastning og været direkte vidne til, at du har været udsat for mobning’.