Unge hundeførere i politiet fryses ude og mobbes, hvis de sætter spørgsmålstegn ved den hierarkiske hakkeorden.

En hakkeorden, der betyder, at de garvede medarbejdere sætter dagsorden og dikterer arbejdsmetoderne med tjenestehundene.

Sådan lyder beskrivelserne fra de patienter, Arbejds- og Miljømedicinsk Afdeling på Bispebjerg Hospital fortsat bliver ved med at modtage fra Københavns Politis hundesektion. Det er den enhed i politiet, der rykker ud, når DNA-spor i mordsager skal findes, og voldsoptøjer i gaderne skal holdes nede.

I 2016 gav Arbejdstilsynet hundesektionen et påbud om at få styr på det betændte arbejdsmiljø, der havde eksisteret i en årrække. Påbuddet blev efterlevet i 2017, og det fik arbejdsmiljøleder i Københavns Politi, Bjørn Sørensen, i august 2017 til Radio24syv til at konkludere, at mobningen var ophørt.

Men ifølge overlæge Jane Frølund Thomsen fra Bispebjerg Hospital florerer arbejdsmiljøproblemerne fortsat i stort stil. Arbejds - og Miljømedicinsk Afdeling har haft en lille håndfuld personer fra sektionen som deres patienter. 

Bandeagtig mentalitet

- Det er helt tydeligt ikke blevet løst. Vi får beretninger om, at der stadig foregår grov mobning, latterliggørelse, og at man fryses ud af kollegafællesskabet. At man tvinges til at holde op og blive sygemeldt, siger Jane Frølund Thomsen til Avisen.dk.

Der hersker en bandeagtig mentalitet. Hvis man ikke følger et bestemt kodeks og gør, hvad der bliver sagt, risikerer man at blive groft chikaneret.

Det er især de yngre hundeførere, der må lægge øre og hån til meget. Specielt, hvis de modsætter sig eller sætter spørgsmålstegn ved arbejdsgange og metoder med hundetræningen, fortæller hun.

- Der hersker en bandeagtig mentalitet. Hvis man ikke følger et bestemt kodeks og gør, hvad der bliver sagt, risikerer man at blive groft chikaneret. Hvis man rejser problemstillinger, der ikke ønskes rejst, bliver man forfulgt indtil man er ude. Det er en kultur, man ellers ser i bandekulturer, slår Jane Frølund Thomsen fast.

Københavns Politi erkender problemer

Københavns Politi erkender, at der fortsat er udfordringer i hundesektionen.

Udfordringerne skyldes gnidninger mellem de unge hundeførere og den ældre garde af medarbejdere. Der er også uenigheder om træningsmetoderne med tjenestehundene, erkender Rikke Laulund, stabschef i Københavns Politi.

- Vi er ikke nået i mål med udfordringerne endnu, men vi er et andet sted nu, end hvor vi stod i 2016. Det er klart, vi accepterer ikke mobning i Københavns Politi, og det er alle lige fra ledelse, medarbejdere og tillids- og arbejdsmiljørepræsentanter selvfølgelig enige om, siger hun til Avisen.dk.

Mobningen har ikke kun været af verbal karakter. Faktisk har der siden efteråret 2018 kørt en arbejdsskadesag, hvor en medarbejder oplevede at blive fysisk afstraffet i forbindelse med en hundetræning.

Hundefører oplever fysisk afstraffelse

Afstraffelsen, som medarbejderen opfattede det var, skulle være sket i form af et hundebid. Medarbejderen skulle angiveligt have sagt en sjov bemærkning til sin holdfører i forbindelse med en ordre, han fik fra vedkommende. 

Københavns Politi bekræfter, at episoden er blevet anmeldt, men de genkender ikke billedet af, at det skulle have været et overlagt bid.

- Der er anmeldt en arbejdsskade i august 2018, hvor en medarbejder under en hundetræning desværre kom til skade med skulderen. Under en demonstration kom hunden til at ruske ham i armen, men medarbejderen havde et korrekt monteret bideærme på. Det var på kommando, at tjenestehunden bed, forklarer Rikke Laulund.

- Vi tager alle henvendelser seriøst og vil nu undersøge den pågældende sag til bunds. Vi ser på sagen med stor alvor, siger hun. 

Stabschefen fortæller, at de har sat flere initiativer i værk for at ordne op i det betændte arbejdsmiljø i hundesektionen. Så sent som i efteråret 2018 har ledelsen ført individuelle samtaler med alle medarbejdere i sektionen, hvor mobning og trivsel var på dagsorden.

Desuden er der blevet afholdt temadage for medarbejderne, og der er blevet drøftet konkrete mål og værdier for politiarbejdet. Og så er en ny lederstilling i sektionen blevet besat. Vedkommende skal være med til at rette op på arbejdsmiljøet, fortæller Rikke Laulund.

Ledende medarbejdere afhørt

Den tidligere bølge af mobning og chikane i hundesektionen fandt sted fra 2014-16. Her blev fire-fem medarbejdere frosset ude af kollegafællesskabet og udsat for systematisk mobning. Flere af dem måtte af egen vilje eller tvang forflyttes til andre afdelinger i Københavns Politi.

Han sagde, at han nok skulle finde ud, hvem der havde skrevet det (den anonyme klage, red.). Han har også sagt, at ingen tør vidne mod ham i retten, og at han godt forstår, hvorfor rockere slår stikkere ihjel.

Den lille håndfuld medarbejdere blev set som stikkere, fordi de var med til at iværksætte en redegørelse om arbejdsmiljøet i sektionen i 2014 efter længere tid med dårligt arbejdsmiljø.

Redegørelsen udløste en anonym klage til Københavns Politi, hvor træningsmetoder med tjenestehundene blev stærkt kritiseret. Klagen indeholdt blandt andet historier om, at ledende medarbejdere skulle have beordret hundeførere til at bruge stødhalsbånd på deres hunde.

Den Uafhængige Politiklagemyndighed (DUP) har undersøgt sagen, og flere fra sektionen er blevet afhørt. Politiklagemyndigheden er den myndighed, der efterforsker strafbare forhold begået af politifolk i tjeneste. 

DUP har også undersøgt, om ledende medarbejdere skulle have haft økonomiske interesser i at avlskåre deres hanhunde med det formål at sælge afkommet videre til Københavns Politi. 

Hundeføreren Jack, der blev mobbet ud af hundesektionen, og som i dag er sygemeldt, mener, at flere ledende medarbejdere har direkte økonomiske interesser i at anvende deres tjenestehunde til avl.

- De bestemmer suverænt over, hvilke hvalpe der skal indkøbes, og valget falder ofte på hvalpe fra deres egne parringer, siger han. 

Ifølge Københavns Politi er den videre efterforskning i forhold til anklager om stødhalsbånd og økonomiske interesser blevet afsluttet af statsadvokaten.

Derudover har ledende medarbejdere i hundesektionen været til tjenstligt forhør og blevet idømt tjenestebøder for 'intimiderende adfærd' mod kollegaer.

Ifølge Jack handler den "intimiderende adfærd" om, at en ledende medarbejder skulle have truet kollegaer. 

- Han sagde, at han nok skulle finde ud, hvem der havde skrevet det (den anonyme klage, red.). Han har også sagt, at ingen tør vidne mod ham i retten, og at han godt forstår, hvorfor rockere slår stikkere ihjel, fortæller Jack. 

Rigspolitiet bekræfter i en mail sendt til Arbejds- og Miljømedicinsk Afdeling på Bispebjerg Hospital, at der har været "disciplinæropfølgning" i sagen. I mailen, som Avisen.dk har fået aktindsigt i, fremgår det ikke, hvorvidt en ledende medarbejder skulle have opført sig truende. 

Forsøgte at råbe rigspolitichefen op

I samme mailkorrespondance forsøgte Jane Frølund Thomsen og hendes kollega, overlæge Jens Peter Bonde, at råbe rigspolitichef Jens Henrik Højbjerg op om arbejdsvilkårene i hundesektionen.

Rigspolitiet forklarede, at man tog situationen alvorligt, og at de var glade for, at Arbejds- og Miljømedicinsk Afdeling stod til rådighed med yderligere oplysninger i sagen.

Rigspolitiet har det overordnede ansvar for politiets tjenestehunde i Danmark, og derfor håbede Jane Frølund Thomsen, at der ville ske ændringer i hundesektionens arbejdsmiljø ved at tage kontakt til den øverste myndighed.

- Man har ikke grebet fat om nældens rod. Man har åbenbart lavet lidt reparationer her og der, men man har ikke grebet fat i den rigtige problemstilling, siger Jane Frølund Thomsen.

"Folk var nødt til at tæve hundene"

Jack medvirkede i redegørelsen om arbejdsmiljøet. Han afviser at have stået bag den anonyme klage, der blev indgivet til Københavns Politi. Alligevel er han blevet udsat for systematisk mobning af kollegaerne, fordi de troede, den kom fra ham. 

Ifølge Jack er der blevet brugt stødhalsbånd i sektionen, og han har gennem mange år forsøgt at få politiet til at bruge en anden type tjenestehund, der er mindre aggressiv, end de schæferhunde, der primært benyttes.

- Det havde mange konsekvenser, at vi brugte de hårde og aggressive tjenestehunde. Der fulgte en masse utilsigtede bid med sig mod almindelige borgere og gerningsmænd. Folk var nødt til at tæve hundene på træningsbanen for at kunne styre dem.

- Hvis man ytrede sig kritisk til ledelsen om arbejdsmetoderne, blev man verbalt sat på plads, fortæller Jack.

Det har ikke være muligt at få Københavns Politi til at konkretisere, hvad de konkrete uenigheder i arbejdet med tjenestehundene drejer sig om.

Jack er bekendt en episode, hvor en ung hundefører oplevede at blive fysisk afstraffet. 

Københavns Politiforening, der er organiseret under Politiforbundet, mener, at det er Københavns Politis ledelse at rette op på det dårlige arbejdsmiljø. 

- Såfremt en kollega i Københavns Politi føler sig udsat for mobning, er det ledelsens ansvar at agere på henvendelsen. Det samme gør sig gældende, hvis en kollega, mener sig udsat for et kriminelt forhold i forbindelse med udøvelse af sin tjeneste, fortæller Michael Bergmann Møller, formand i Københavns Politiforening. 

Jack' er ikke hundeførerens rigtige navn. Af hensyn til sin jobmæssige fremtid har han ønsket at være anonym, hvilket Avisen.dk har imødekommet. Avisen.dk er bekendt med hans fulde identitet, ligesom redaktionen har fået fuld indsigt i hans arbejdsskadesag og afgørelsen i denne.

Her står der blandt andet følgende: 

‘Udvalget vurderer, at det er sandsynliggjort, at du har været udsat for mobning og chikane fra dine kollegaer - især i efteråret 2014. Udvalget har lagt vægt på, at din arbejdsgiver har bekræftet, at der foregik mobning i afdelingen samt at din tidligere kollega har bekræftet hele din arbejdsbelastning og været direkte vidne til, at du har været udsat for mobning’.