En korpsånd er vigtig, når betjente skal løse svære politiopgaver. Men politiafdelinger må ikke lukke så meget om sig selv, at de gør, hvad der passer dem, mener juraprofessor i politiret.
Det er altafgørende, at betjente holder tæt og ikke sladrer om hinanden, når vigtige politiopgaver skal løses.
Det mener Henrik Stevnsborg, der er juraprofessor i politiret og retshistorie og har forsket i dansk politis historie.
Der er ikke plads til en stikkerkultur i politiet, mener han.
- Det forekommer alligevel, men hos ledelsen gør man, hvad man kan, for at sætte en stopper for sådan noget. Men ligeså langt, man kigger tilbage i politihistorien, har der været sådanne nogle sager, siger han til Avisen.dk.
Forskeren vil ikke kommentere det seneste tilfælde, som Avisen.dk kan fortælle om i dag, hvor en lille håndfuld medarbejdere med hundeføreren Jack i spidsen tilbage i 2016 blev stemplet som stikkere, fordi de var mistænkt for at have angivet navngivne kollegaer i en anonym klage til Københavns Politis ledelse.
Kritikerne mente, at træningsmetoderne med tjenestehunde var stærkt uhensigtsmæssige. En kritik, der i sidste ende førte til en efterforskning hos Den Uafhængige Politiklagemyndighed (DUP).
Læs hele Avisen.dk's dækning af mobning og chikane i politiet her
Fire-fem medarbejdere blev frosset ude af kollegafællesskabet og udsat for systematisk mobning. Flere af dem måtte af egen vilje eller tvang forflyttes til andre afdelinger i Københavns Politi. Blandt andet Jack, der i dag er sygemeldt med PTSD-lignende symptomer.
Henrik Stevnsborg erkender, at korpsånden også har skyggesider, og det kunne sagen fra hundesektionen tyde på, mener han.
- Korpsånden er nødvendig, men den skal selvfølgelig holdes i ave. Ellers risikerer man at få en stat i staten, hvor politifolk kan gøre, hvad der passer dem. Hvor man dækker over hinanden. Men man skal huske på, uden en korpsånd kan man ikke løse arbejdsopgaverne, siger han og fortsætter:
- Man skal hele tiden passe på med, at der ikke er rådne æbler i politiet, hvor bestemte afdelinger lukker om sig selv og har sit eget liv.
Henrik Stevnsborg argumenterer for, at man nedlægger enheder, hvor der hersker en kritisabel kultur, eller at man sørger for, at der er en rotation i personalet, så ingen gror fast.
'Jack' er ikke hundeførerens rigtige navn. Af hensyn til sin jobmæssige fremtid har han ønsket at være anonym, hvilket vi har imødekommet. Avisen.dk er bekendt med hans fulde identitet, ligesom vi har fået fuld indsigt i hans arbejdsskadesag og afgørelsen i denne.