Lægesekretærer, sygeplejersker, portører og mange andre ansatte i sundhedssystemet har fået lønforhøjelse. Men den er meget lille.

Så lille, at en gennemsnitlig sygeplejerske skal pille varer op af kurven for omkring 380 kroner, når overenskomsten udløber om to år. Så meget mindre har hun råd til til den tid.

Lønstigningen er nærmest præcist som for den halve million ansatte i kommunerne: De stiger 2,17 procent over de næste to år.

Heraf er de 1,92 procent helt sikkert til lønstigninger, mens de 0,25 procent bliver fordelt i forhandlingerne på de enkelte fagområder. De kan gå til løn, pension eller fordeles til særlige grupper.

Lønstigningerne er en del af den overenskomst, som Danske Regioner og forhandlerne for de omkring 116.000 ansatte netop er blevet enige om. Forliget er indgået mellem regionerne og FOA, AC, Sundhedskartellet og KTO.

Ligesom de ansatte i staten og kommunerne har de ansatte i regionerne ikke råd til at købe det samme som nu, når overenskomsten udløber om to år.

Den aftalte lønstigning kan ganske enkelt ikke følge med de forventede prisstigninger.

Formand for sygeplejerskerne: Beklageligt

Sygeplejerskerne udgør med sine 55.000 personer næsten halvdelen af de ansatte i regionerne. Formand for Sundhedskartellet og for Dansk Sygeplejeråd, Grete Christensen, synes, det er beklageligt, at hendes medlemmer ikke kan fylde det samme i indkøbskurven om to år.

"Vi må konstatere, at der er en snæver ramme i år, så vi ligesom i kommunerne og staten ikke kan sikre reallønnen. Det er beklageligt og det, der fylder mest ved denne overenskomst," siger Grete Christensen.

Hun mener, at det væsentlige også har været at afværge en række krav fra arbejdsgiverne om at afskaffe suppleanterne for tillidsfolk og reguleringsordningen.

En del af forliget er, at de ansatte i regionerne fortsat er omfattet af en reguleringsordning, som betyder, at deres lønudvikling følger lønudviklingen på det private arbejdsmarked.

Regionerne er kommet i gennem med deres krav om, at lønudviklingen fremover skal udregnes separat i regioner og kommuner. Lønudviklingen har betydning for reguleringsordningen. Resultatet vil være, at lønnen kan udvikle sig forskelligt for de offentligt ansatte.

Det er hovedforhandler for Regionerne og formand for Regionernes Lønnings- og Takstnævn Jens Stenbæk tilfreds med.

"Vi har indgået et fornuftigt forlig, som selvfølgelig er præget af den økonomiske situation. Jeg synes, der er gode elementer i forliget. På en række områder skal vi i fællesskab forsøge at videreudvikle samarbejdet om arbejdspladserne i regionerne - både til gavn for patienterne og medarbejderne," udtaler Jens Stenbæk, formand for RLTN.

Ledere kan ikke været tillidsfolk for deres underordnede

Sundhedskartellet gik hjem natten til torsdag uden aftale med arbejdsgiverne i regionerne. De kunne simpelthen ikke finde en løsning på, at arbejdsgiverne ikke vil acceptere, at ledende medarbejdere med ansvar for personale og budgetter, samtidig kan være valgt til tillidsrepræsentanter.

Den strid er der også en løsning på. Grete Christensen fra Sundhedskartellet kalder striden for et "søgt problem".

"Vi har nu fået præciseret, at man ikke kan være tillidsrepræsentant for de medarbejdere, man er leder for. Det kan jeg heller ikke forestille mig, at nogen ville være. Men nu står det i reglerne, og samtidig har vi fået slået fast, at de ledende sygeplejersker kan vælge en tillidsrepræsentant for deres gruppe. Det er noget, der nu skal videreudvikles," siger hun.