Drabet på den 37-årige Lisa Sofie Engelhardt Andersen, som blev fundet myrdet og nedgravet i Herlev i julen 2010, er netop nu for retten.
Den dræbtes 49-årige eksmand er tiltalt for drabet.
Han sidder på anklagebænken i Retten i Glostrup. og beviserne hober sig op.
Blandt andet er Lisas dna blevet fundet på eksmandens jakke - en jakke, der blev købt om eftermiddagen den 22. december 2010, den dag Lisa forsvandt.
Jakken blev endvidere fundet fugtig og nyvasket, da politiet ransagede eksmanden bopæl, skriver bt.dk.
Manden blev anholdt tilbage i december 2010, kort efter at Lisa Andersen forsvandt.
Politiet fandt liget nedgravet på en rideskole i Herlev den 1. januar 2011, og eksmanden har været varetægtsfængslet siden.
Han er både tiltalt for manddrab og for usømmelig omgang med lig, fordi liget var gravet ned. Han nægter sig skyldig i alle anklager.
Lisa Sofie Engelhardt Andersen og den nu drabssigtede gik fra hinanden tidligere på året i 2010, og anklageren gjorde under retssagen rede for, at Lisa indledte et forhold til ejendomsmægleren i forbindelse med salget af deres fælles hus i Ballerup, skriver bt.dk.