En 16-årig pige, der stak en klassekammerat med i kniv i ryggen, må blive i fængsel en måned endnu.
Pigen, der går på Samsø Skole, stak i aggression over længere tids mobning sin kammerat i ryggen med en urtekniv.
I mere end et halvt år har hun siddet varetægtsfængslet, og nu trækker sagen yderligere ud. Det blev nemlig afgjort i dag, at pigen i hvert fald skal sidde i fængsel en måned endnu.
Årsagen lyder på, at det vil krænke danskernes retsbevidsthed, hvis hun løslades.
Ifølge pigens forsvarer, Henning Lyngsbo, er den forlængede fængselsfrist helt urimelig.
"Efter min opfattelse har min klient allerede nu fået psykiske skader og traumer af at være buret inde med hærdede kriminelle i så lang tid. Hun har det meget dårligt med den tilværelse," siger Henning Lyngsbo til stiften.dk.
Grunden til at sagen er trukket yderligere ud, skyldes blandt andet Retslægerådets vurdering af pigens mentalundersøgelse, der stadig mangler, og som kan få afgørende betydning for, hvorvidt den 16-årige pige skal tiltales for grov vold eller forsøg på manddrab.