Klaus Riskær Pedersens kæreste, Darja Pahhota, var tydeligt oprørt over hendes kærestes dom på seks års fængsel.
- Det var et chok. Vi havde regnet med en mildere dom, sagde den 22-årige pige, der rystede på hænderne og havde tårer i øjnene.
Darja Pahhota har kendt den 30 år ældre Klaus Riskær Pedersen i et stykke tid.
- Vi har lige haft etårsdag, fortæller Darja, der til daglig læser kommunikation på Handelshøjskolen.
Forholdet ender ikke, fordi Riskær nu skal i fængsel.
- Det har slet ikke været på tale. Vi bliver ved med at være kærester lige meget hvad, siger Darja Pahhota bestemt.
Hun har tydeligt kunne mærke på sin kæreste, at retssagen har bekymret ham.
- Det har hængt over hovedet på ham i mange år og været tungt at bære. det kan man godt mærke på ham, fortæller Darja.
Parret bor ikke sammen, men der er ikke langt fra Darjas lejlighed på Christianshavn til Klaus Riskærs hjem i det centrale København.
Nu bliver Klaus Riskærs nye hjem en fængselscelle. Darja regner ikke med at besøge ham særlig ofte.
- Det er nok bedst at holde tingene adskilt, siger hun.