Irak-krigen er en katastrofe. Det ved enhver. Det ændrer ikke ved, er opfattelsen herfra, at statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) i 2003 sendte danske tropper af sted i fast overbevisning om, at det var præcis det rigtige at gøre – rigtigt for Irak, rigtigt for Mellemøsten, rigtigt i kampen mod terror. At påstå, at krigen hvilede på en løgn er – løgn. Til gengæld er der ingen tvivl om, at historien om tilbagetrækningen af danske tropper er en løgn. Og det er ubegribeligt, at Dansk Folkeparti, der ikke så sjældent forsøger at holde regeringen fast, har medvirket til dette usle tilbagetog.
Nyhedsavisen har for længst dokumenteret, at det ikke var irakerne – som påstået af regeringen – der ønskede de danske tropper ud. Det ønskede den danske regering, hvilket den irakiske viceudenrigsminister klart har bekræftet. Denne sandhed skulle skjules, fordi vores ædle regering var kommet for skade at påstå, at vi blev i Irak, til »arbejdet var gjort færdig«. Det passede ikke. Vi blev, til Fogh – troede han – skulle holde valg. Nu viser en ny rapport fra det amerikanske forsvarsministerium, at sikkerheden i Basra-området, hvor de danske soldater var udstationeret, er blevet »betydeligt værre« i august, og at de religiøse militser har vundet terræn, efter at de internationale styrker har trukket sig ud. Irak-krigen var en katastrofe – tilbagetrækningen en endnu større.
Vi skulle skamme os.