Tidligere i dag blev det afgjort, at Danmark igen har verdens bedste restaurant.
Den danske restaurant Noma, med Rene Redzepi i spidsen, genindtager nu pladsen som nummer 1 på kåringen Worlds 50 Best Restaurants.
Også andenpladsen indtages af en københavnsk restaurant, nemlig Geranium, der har Rasmus Kofoed som køkkenchef.
Står du og skal lidt ud og kigge på verden, så tjek lige listen herunder, hvor du også finder et svensk madtempel.
Ifølge folkene bag listen er verdens 10 bedste restauranter nemlig:
- Noma, København, Danmark.
- Geranium, København, Danmark.
- Asador Etxebarri, Atxondo, Spanien.
- Central, Lima, Peru.
- Disfrutar, Barcelona, Spanien.
- Frantzén, Stockholm, Sverige.
- Maido, Lima, Peru.
- Odette, Singapore.
- Pujol, Mexico By, Mexico.
- The Chairman, Hong Kong.
Kilder: Theworlds50best.com.