Vand, isslag og hede rammer verden

Fra Australien til USA plages Jordens indbyggere i øjeblikket af store brande, oversvømmelser og isnende storme. Er det den globale opvarmning, som rammer os?

Først lammede isslag og sne store dele af USA. Mindst 65 mennesker er omkommet på grund af vejret. Så stod 110 kvadratkilometer australsk steppe pludselig i flammer, mens temperaturerne nåede over de 40 grader. Inden da måtte 100.000 mennesker evakueres på grund af oversvømmelser efter voldsom regn i Malaysia, mens skiløbere i Alperne svedte i varmen, og Nordeuropa var ved at blæse væk.

Den seneste uge har budt på usædvanligt mange eksempler på ekstremt vejr og har pustet endnu mere luft i debatten om global opvarmning. Men spørgsmålet er, hvor meget man kan konkludere ud fra de mange enkeltstående tilfælde.

 

Drivhuseffekt øger risiko

Jens Hesselbjerg Christensen er forskningsleder for Danmarks Klimacenter på DMI, og han slår fast, at de enkelte oversvømmelser, isstorme og hedebølger ikke er en direkte konsekvens af klimaforandringer.

»Der er elementer af global opvarmning i det, men man kan ikke sige, at en enkelt storm i USA eller en hedebølge i Australien er den globale opvarmnings skyld. Den globale opvarmning øger risikoen for ekstremt vejr og vil på lang sigt give hyppigere skift i klimaet. Men datagrundlaget er for lille til, at vi kan sige, om det er det, vi allerede ser,« siger Jens Hesselbjerg Christensen, der forsker i klimamodeller og global opvarmning.

Han peger på, at de seneste 10 år har været den varmeste periode i den tid, man har målt globale temperaturer. Men han understreger også, at denne uges vejrfænomener kan forklares lokalt.

 

Mere fokus på ekstremt vejr

I USA har man ligesom i Danmark haft en usædvanlig varm periode i december og januar, hvilket giver en fugtig atmosfære, der er særlig gunstig til at skabe isslag og snestorme. I Stillehavet optræder en moderat udgave af vejrfænomenet El Niño, som giver hedebølger og tørke.

»I øjeblikket ser vi flere usædvanlige ting, som lag for lag peger på global opvarmning, men hvor stor en del af det, der er vores egen skyld, er umuligt at sige,« siger Jens Hesselbjerg Christensen, som også peger på et andet fænomen, der gør, at vi i dag ser mere og mere voldsomt vejr:

»Medierne har meget større fokus på vejrrekorder og ekstremt vejr, så vi hører ganske enkelt mere om det. I dag er hele kloden satellitovervåget, og vi ser alle storme. Sådan var det ikke for 30 år siden.«

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.