Den rødhårede vinder af den ypperligste skønhedskonkurrence i det amerikanske, Miss USA, er ikke bare smuk - hun er også en utraditionel vinder af slagsen.
Alyssa Campanella, der fik sin skønhedskrone på natten til mandag, afslørede således undervejs i konkurrencen, at hun mener, at marijuana er helt i orden at bruge som smertebehandling for kræft. Det skriver B.T.
Ligesom hun mener, at amerikanske skolebørn bør undervises i Darwins teorier om evolution, hvilket nyreligiøse bevægelser i 'Guds eget land' ellers kæmper imod.
Men modsat andre vindere af forretningsmanden Donald Trumps populære konkurrence er smukke Alyssa ikke bleg for at udtale sig om politik eller religion.
Mere overraskende var det, at hun også afslørede, at hun er stor fan af den danske skuespiller Nikolaj Coster-Waldau.
Skønheden fra Californien følger således hver søndag med i HBO-serien 'Games of Thrones', hvor danske Nikolaj spiller den charmerende skurk Jamie Lannister.
Danske tv-seere kan se hele skønhedskonkurrencen i programmet 'Game of Thrones' på Kanal 5.
Kilde: B.T.