Konkurrencen om unges opmærksomhed er blevet større. Og det samme er gymnasieelevers krav til de tekster, som de skal gnave sig igennem i skolen.
Derfor må lærerne gøre en ekstra indsats for at gøre romaner og noveller relevante og meningsfulde for de unge.
Det forklarer forskningsleder Noemi Katznelson fra Center for Ungdomsforskning.
- Eleverne er blevet skarpere til at stille krav om, at de skal kunne se et formål med undervisningen, siger hun.
- Det er en kæmpe udfordring, at det ikke er al læring, man kan se meningen med her og nu. I mange tilfælde finder vi først senere ud af, hvad vi skal bruge det til.
Meget tyder på, at den ældre litteratur er på vej ud af folkeskoler og gymnasier. Eleverne gider nemlig ikke læse værkerne, og derfor droppes de af mange lærere.
Det i hvert fald opfattelsen hos professor Torben Weinreich ifølge Berlingske.
Torben Weinreich er ophavsmanden til litteraturkanonen. For godt ti år siden blev den indført i skolerne for at styrke kendskabet til danske klassikere af især ældre dato.
Men hvis lærerne har et skarpt øje på de unges motivation, er der en god chance for, at nutidens gymnasieelever ikke glemmer Ludvig Holberg, Herman Bang og Karen Blixen, forklarer forsker Noemi Katznelson.
- Der er to greb, en lærer kan benytte sig af for at motivere sine elever: Læreren kan fange elevernes opmærksomhed ved at koble undervisningen til samfundet og livet i det hele taget, eller læreren kan teste eleverne i pensum, siger hun.
Noemi Katznelson fremhæver, at interesse betyder "enormt meget" for eleverne.
Derfor skal lærerne skabe en sammenhæng mellem bøgerne i skolen og de unges tilværelse, problemer og tanker om verden udenfor.
- Jo mindre lærerautoriteten er i stand til at disciplinere eleverne, des mere skal undervisningen og litteraturen kunne kobles til elevernes interesser, siger hun.
/ritzau/