Der er mange muligheder for landets unge, når der skal vælges en ungdomsuddannelse. Men langt de færreste vælger at gå ind ad den dør, hvor der er job-garanti. Og det skaber store problemer i dele af erhvervslivet.
Optagelsestal fra Undervisningsministeriet viser nemlig, at uddannelser som smed og industritekniker (tidligere maskintekniker red.) har problemer med at optage nok studerende til at mætte efterspørgslen fra arbejdsmarkedet. I 2012 blev der optaget 782 på smedeuddannelsen og 304 på industriteknikeruddannelsen.
Samtidig viser nye tal fra Dansk Metal, at 733 maskinteknikere gik på pension i 2012. Det giver en mangel på godt 400 faglærte. Flere af landets erhvervsskoler råber vagt i gevær.
- Vi står i en situation, hvor vi i fremtiden kommer til at stå med alt for få faglærte, hvilket er en voldsom trussel for vores arbejdsmarked, siger Niels Hedegaard, uddannelsesdirektør på Herningsholm Erhvervsskole, til Newspaq.
Uddannelserne bærer et stort ansvar for de manglende optag, de skal blive bedre til at få fat på de unge, mener han.
- Når vi ser på uddannelser som industritekniker og klejnsmede, ved de unge ikke, hvad man kan bruge uddannelsen til. Det handler derfor om at markedsføre erhvervsuddannelserne helt nede på folkeskoleniveau, så de ikke kun kigger mod de gymnasiale uddannelser, siger Niels Hedegaard.
Problemet med manglende faglærte medarbejdere mærker man tydeligt hos virksomhederne. Hjernø Værktøjsfabrik i Odense er en af de virksomheder, der forgæves jagter faglært arbejdskraft.
- Vi kan ikke skaffe de folk, der skal til, og særligt de seneste år er det blevet rigtig slemt. Det betyder, at vi som virksomhed ikke kan vokse, og at lønningerne vil stige, hvilket ikke er heldigt for en branche, der lige har fået hovedet oven vande igen efter krisen, siger adm. direktør hos Hjernø Værktøjsfabrik, Aage Agergaard til Newspaq.
Derfor må virksomhederne tage alternative metoder i brug for at få fyldt hullerne ud.
- Vi ser på muligheden for at erstatte nogle af de menneskelige hænder med robotter. Derudover er vi begyndt at købe nogle ydelser i eksempelvis Polen for at aflaste vores egne medarbejdere herhjemme, siger Aage Agergaard til Newspaq.
Spørger man en forsker i erhvervsuddannelser skal grunden til den negative tendens findes i de unges tilgang til uddannelsesvalg.
- De unge tænker ikke lige så rationelt og reflekteret over deres studievalg, som de unge gjorde for år tilbage. Det burde være logisk, at man læser de uddannelser, hvor der er job, men det er ikke altid sådan, de unge tænker, siger Arnt Vestergaard Louw, forsker ved Aalborg Universitet, til Newspaq.
Han holder samtidig fast i, at erhvervsuddannelser også må tage ansvar i fremtiden.
- Man skal fokusere på kvaliteten i uddannelserne, og lade være med kun at ligge ansvaret over på de unge, siger Arnt Vestergaard Louw til Newspaq.
Newspaq