En række elev- og studenterorganisationer er bekymrede over årets optag på de videregående uddannelser.
De peger blandt andet på karakterpres, unges økonomi, arbejdsvilkårene i velfærdsfagene og politisk bestemte nedskæringer i antallet af universitetspladser.
Karakterræs, en stram privatøkonomi og færre studiepladser kan få unge til at udskyde eller helt opgive drømmen om en videregående uddannelse.
Det mener en række danske elev- og studenterorganisationer efter offentliggørelsen af årets optagstal.
Organisationerne peger på, at færre unge har søgt ind på en videregående uddannelse, mens optaget på de akademiske bacheloruddannelser ifølge deres opgørelse er faldet med 1.015 studerende sammenlignet med sidste år.
Pressemeddelelsen er udsendt på vegne af:
- Danske Gymnasieelevers Sammenslutning
- Landsammenslutningen af Handelsskoleelever
- Erhvervsskolernes Elevorganisation
- Lærerstuderendes Landskreds
- Sammenslutningen af Danske Socialrådgiverstuderende
- Pædagogstuderendes Landssammenslutning
- Sygeplejestuderendes Landssammenslutning
- Danske Studerendes Fællesråd
Karakterer fylder for meget
Danske Gymnasieelevers Sammenslutning mener, at karakterpresset på ungdomsuddannelserne er en del af forklaringen på, at flere unge vælger et eller flere sabbatår. Ifølge organisationen bliver elever i for høj grad målt på karakterer, som ikke nødvendigvis fortæller noget om deres motivation eller muligheder for at udvikle sig.
- Med den store rolle, karakterer spiller på uddannelserne i dag, sender vi et signal til unge om, at engagement, drømme og potentiale er mindre vigtigt end arbitrære mål for elevernes kunnen, siger organisationens forperson, Oscar Tønsberg Hoffmann.
Han mener, at udviklingen både skader de unge og et uddannelsessystem, der burde åbne muligheder.
Økonomien kan udskyde studiestarten
Også unges privatøkonomi kan få betydning for, hvornår de begynder på en uddannelse, mener Landsammenslutningen af Handelsskoleelever. Organisationen peger blandt andet på stigende leveomkostninger og bekymring for, om SU'en kan række gennem hele måneden.
- Det er et stort problem for lige adgang til uddannelse, når unges økonomi får større betydning for, hvornår man synes, det er forsvarligt at søge ind på en videregående uddannelse, siger forperson Andreas Thorsager.
Han mener, at unge bør kunne vælge den uddannelse, de ønsker, når de er klar, og ikke først når deres økonomi tillader det.
Bekymring på velfærdsuddannelserne
Ansøgertallet er steget på blandt andet lærer- og sygeplejerskeuddannelserne. Alligevel er de studerendes organisationer bekymrede for, om økonomiske problemer og frafald vil gøre det svært at få uddannet nok medarbejdere.
Sygeplejestuderendes Landssammenslutning oplyser, at hver femte sygeplejestuderende falder fra uddannelsen. En af årsagerne er ifølge organisationen de økonomiske vilkår under praktikken.
- Fokus skal derfor være at sikre, at de studerende har lyst til at færdiggøre uddannelsen. Det skal give mening rent økonomisk at læse en professionsbachelor, siger forperson Cecilie Elmstrøm.
På socialrådgiver- og pædagoguddannelserne går ansøgertallet ifølge organisationerne tilbage. Pædagogstuderendes Landssammenslutning mener, at unge blandt andet fravælger uddannelserne, fordi de i sabbatår har oplevet arbejdsmiljøet som medhjælpere.
- Mange unge er ude og teste eksempelvis pædagogfaget af som medhjælpere i deres sabbatår, og de vælger aktivt faget fra, fordi de ser virkeligheden, siger organisationens forperson, Pernille Arentoft Juhl.
Hun peger på et presset arbejdsmiljø for både pædagoger og socialrådgivere.
1.015 færre optaget på universiteterne
På de akademiske bacheloruddannelser er 1.015 færre blevet optaget end sidste år, oplyser Danske Studerendes Fællesråd. Faldet hænger ifølge organisationen sammen med den såkaldte sektordimensionering, der er en del af regeringens universitetsreform.
Reformen indebærer, at optaget på de akademiske bacheloruddannelser skal reduceres med ti procent frem mod 2030. Danske Studerendes Fællesråd oplyser samtidig, at mere end 10.000 ansøgere i år er blevet afvist fra den uddannelse, de havde søgt.
- Vi er bekymrede for, at vi ender med, at flere står uden uddannelse i stedet for at vælge en anden uddannelse, siger forperson Anton Stubbe Teglbjærg.
Han kalder nedskæringen i antallet af studiepladser et stort politisk fejlgreb.
- Der er præcist 1.015 færre optaget end sidste år. Det er på trods af, at erhvervslivet råber efter mere specialiseret arbejdskraft. Derfor er sektordimensioneringen et kæmpe selvmål, siger han.