Blandt de 9 til 17-årige har to ud af tre oplevet en digital krænkelse eller andet ubehageligt online inden for det seneste år.
Kun 17 procent fortæller om oplevelsen til en forælder.
Snapchat er den platform, hvor børn og unge har flest krænkende og ubehagelige oplevelser. Derefter kommer TikTok og Roblox.
Red Barnet råber nu på handling.
I en gennemsnitlig dansk skoleklasse er der 20 børn. Af dem vil 13 have oplevet mindst en digital krænkelse eller noget andet ubehageligt online inden for det seneste år. Seks har set voldsomme billeder eller videoer, seks er blevet fotograferet uden samtykke, og fem er blevet talt eller skrevet grimt til.
Et af børnene i klassen vil være blevet udsat for et digitalt overgreb som afpresning, grooming eller deling af et intimt billede inden for det seneste år. Og fire af dem vil være blevet kontaktet af en fremmed voksen online.
Ovenstående er hver dag virkeligheden for danske børn og unge, viser en ny stor undersøgelse, som Red Barnet har foretaget i samarbejde med TrygFonden, og som kortlægger omfanget af 12 typer af digitale krænkelser over tid.
I den repræsentative undersøgelse svarer 66 procent af børn og unge mellem 9 og 17 år, at de har oplevet mindst en digital krænkelse eller noget andet ubehageligt inden for det seneste år. Det er samme høje niveau som for to år siden, da undersøgelsen senest blev foretaget.
- Det er mere reglen end undtagelsen, at vores børn og unge oplever dybt ubehagelige ting online. Og de tror selv, at det bare er sådan, barndommen er online. Det er ubærligt at tænke på, og det er grotesk, at vi som samfund har ladet det ske. Selvom vi har diskuteret problemerne i årevis, betaler børn stadig med deres tryghed og sikkerhed, når de færdes online. Det må ikke fortsætte, siger Red Barnets generalsekretær, Johanne Schmidt-Nielsen, og kalder på massiv regulering:
- Det er meget velkomment og på høje tid, at Danmark vil indføre aldersgrænser for de platforme, som i dag ser stort på børns sikkerhed. Men aldersgrænser er kun det første skridt i at vende udviklingen.
Her sker krænkelserne
De ubehagelige oplevelser online spænder vidt fra ulovlige digitale krænkelser som forsøg på grooming begået af fremmede voksne til grimme ord fra jævnaldrende, og især børn og unge, der er ensomme eller i lav trivsel, er udsatte. Piger er mere udsatte end drenge, og unge er i større risiko end de yngre børn.
Undersøgelsen viser også, at lidt under halvdelen af de 9-12-årige bruger Instagram, TikTok eller Snapchat, selvom der på disse platforme er en aldersgrænse på 13 år. Desuden er det de tre sociale medier, hvor børn og unge oftest har ubehagelige oplevelser og udsættes for krænkelser.
- Hver af de 12 undersøgte krænkelser online rammer nogenlunde lige mange børn og unge nu som for to år siden.
- At blive fotograferet uden samtykke er den type krænkelse, der er steget mest, især blandt 13-17-årige.
- At blive kontaktet af nogen, som de ikke ville tale eller skrive med, er faldet mest.
- Fem procent af børn og unge har været udsat for et digitalt overgreb, som er alvorligere hændelser, der typisk ligger inden for straffeloven. Det drejer sig fx om afpresning for intimt materiale eller økonomisk gevinst, deling af intimt materiale uden samtykke eller tegn på grooming. Nogle har været udsat for flere typer af digitale overgreb.
- Snapchat er den platform, hvor børn og unge har flest krænkende og ubehagelige oplevelser. Derefter kommer TikTok og Roblox.
- De ubehagelige oplevelser online betyder blandt andet, at børn og unge får ondt i maven, bliver bange, føler sig alene, har svært ved at koncentrere sig, ikke kan falde i søvn eller ikke tager i skole.
- Kun lidt mere end halvdelen vælger at handle, når de har været udsat for noget ubehageligt online. Kun 17 procent fortæller det til en forælder eller anden voksen i familien, mens fire procent går til en lærer eller pædagog.
– Skruppelløse techgiganter bør slet ikke have adgang til børn i en så ung alder. Det skriger til himlen, at de helt åbenlyst ser gennem fingre med deres egne aldersgrænser, samtidig med at de via adfærdsdesign og algoritmer gør alt for at fastholde børn og unge på platforme, som flyder over med krænkelser og skadeligt indhold, siger Johanne Schmidt-Nielsen.
For to år siden var det 56 procent af de yngste børn, der brugte Instagram, TikTok eller Snapchat, så der er tale om et lille fald til 42 procent, men i stedet ser de yngste børn ud til at være flyttet til gaming-platformen Roblox. En tredjedel af de ubehagelige oplevelser, som de 9-12-årige har haft, er netop foregået på Roblox, mens risikoen er bemærkelsesværdig høj for de yngste børn, der er på Snapchat.
Voksne skal blive bedre
Red Barnet opfordrer både politikere og forældre til at være opmærksomme på, at regulering af platforme ikke alene vil være nok. Regulering er vigtigt, men alle voksne skal også træde i karakter nu.
- Samtidig er vi voksne omkring børnene nødt til at blive markant bedre til at hjælpe dem. Og så har vi brug for, at regeringen investerer i børns digitale dannelse og teknologiforståelse. I to årtier har vi ladet børnene stå alt for alene i deres digitale liv, og nu står vi foran et massivt oprydningsarbejde. Det må vi på ingen måde undervurdere, siger Johanne Schmidt-Nielsen.
Undersøgelsen giver også indblik i børn og unges brug af AI-chatbots. Tre ud af fire har brugt en AI-chatbot, og mange ser den som et attraktivt værktøj til at søge viden og rådgivning. For 13 procent af børn og unge bliver chatbotten også brugt som en fortrolig, når de har behov for følelsesmæssig støtte. De fortæller for eksempel chatbotten ting, de synes er svære at tale med andre om, eller bruger den til at holde sig med selskab, hvis de føler sig alene.
Red Barnet understreger, at børn har brug for mennesker, og at den kontakt aldrig må blive erstattet af kunstige venner drevet af kommercielle algoritmer.
– AI-chatbots har på kort tid sneget sig ned i lommerne på børn og unge, og derfor haster det med at stille krav til, hvordan de må interagere med børnene. Vi står i starten af en AI-æra, og som samfund må vi ikke begå de samme fejl, som vi har gjort med sociale medier, siger Johanne Schmidt-Nielsen.
I morgen sætter Red Barnet og TrygFonden fokus på netop temaet om AI’s betydning for børn og unges liv, når de holder konferencen AI på børneværelset - hvordan danner og beskytter vi børn? Konferencen og den nye undersøgelse er gennemført som en del af partnerskabet Digital Førstehjælp.