Casper Christensen vender tilbage til livescenen 15 år efter sit seneste comedyshow.
Det sker med "Min farfar gik i dametøj", som får premiere 3. marts 2027.
Billetsalget begynder 17. september.
Efter 15 års pause fra egne comedyshows vender Casper Christensen tilbage til livescenen.
I marts 2027 tager han på landsdækkende turné med det nye show "Min farfar gik i dametøj", oplyser All Things Live i en pressemeddelelse. Showet beskrives som en blanding af comedy, personlige fortællinger, absurde indslag, observationer og overraskelser.
- Jeg vil ikke begrænse mig. Jeg havde lyst til at lave et show, hvor jeg kunne bruge alt det, jeg synes er sjovt, men også vigtigt, siger Casper Christensen.
Han fortæller samtidig, at lysten til at lave et nyt show er kommet efter igen at have mærket glæden ved at stå på en scene.
- Jeg har opdaget, hvor glad jeg er for at stå på scenen igen. Det har givet mig lyst til at lave et nyt "comedy" show, men på mine egne præmisser.
Casper Christensen debuterede som standupkomiker i 1989 og har siden været en central del af en række danske comedyproduktioner, blandt andet "Tæskeholdet", "Casper & Mandrilaftalen", "Langt fra Las Vegas" og "Klovn".
Senest turnerede han i 2011 sammen med Frank Hvam med showet "Nu som mennesker".
"Min farfar gik i dametøj" får premiere 3. marts 2027. Billetsalget begynder 17. september.