Der er endnu ikke trængsel på deltagerlisten, men arrangørerne bag en kommende ulvedemonstration på Christiansborg Slotsplads håber på større opbakning. Lørdag den 10. oktober fra klokken 14 til 17 afholdes demonstrationen "Bevar ulvene i Danmark" på Christiansborg Slotsplads i København.
På Facebook har 24 personer foreløbig meldt sig som deltagere, mens 108 har markeret sig som interesserede. Bag arrangementet står LOU X og Martin Schroeder Rongsted, og ifølge arrangørerne er formålet at vise, at der er danskere, som ønsker at bevare ulven som en del af den danske natur.
De understreger samtidig, at demonstrationen ikke handler om at ignorere de problemer, ulven kan skabe for blandt andet husdyrholdere. I stedet efterlyser de blandt andet bedre forebyggelse, rådgivning og mere effektive ulvesikrede hegn. "Der skal være plads til ulven på den danske jord", lyder det blandt andet i beskrivelsen af arrangementet.
Arrangørerne søger også frivillige til blandt andet praktiske opgaver, koordinering, skilte, bannere, fotografering og kontakt til pressen.
Du finder arrengementet her