Unge meget mere syge

Sygefraværet blandt helt unge er eksploderet. Forskerne ved ikke hvorfor.
Sygefraværet blandt unge under 30 er eksploderet på få år.
Sygefraværet blandt unge under 30 er eksploderet på få år. Foto: Colourbox

Det er ikke dem, der nærmer sig pensionsalderen, der er mest syge.

De helt unge har i dag et større sygefravær end alle andre grupper på arbejdsmarkedet.

Det viser nye tal fra både Danmarks Statistik og Personalestyrelsen. Det skriver Politiken.

Blandt de ansatte i staten er sygefraværet blandt de unge under 30 steget med 51 procent siden 2002, skriver avisen. Det betyder, at de unge nu står for hver tredje sygedag i staten, selvom kun hver sjette ansatte er under 30.

Og det er en meget overraskende tendens.

Det siger Merete Labriola fra arbejdsmedicinsk klinik i Herning.

"Jeg tror ikke på, at der er en ung generation af svæklinge, der er på vej ind på arbejdsmarkedet. Men der kan være noget med den generation, som vi ikke er opmærksomme på," siger hun til Newspaq.

Det er især de unge mænd, der har mange sygedage, viser tallene. Og det er helt nyt.

"Vi ved ikke, hvorfor så mange bliver syge. Det kan være, at det er fordi det er for brutalt for de unge at komme ind på arbejdsmarkedet," siger Merete Labriola.

Der er ikke noget der tyder på, at de unges sygefravær er drevet af mandags-syge eller andre former for pjækkeri. Antallet af unge i langvarige sygemeldinger er nemlig også steget, siger hun.

"Vi har ikke set det før, og vi har heller ikke været opmærksomme på det tidligere. Men noget tyder på, at der er sket en ændring i sygefraværet lige når de kommer ind på arbejdsmarkedet," siger Merete Labriola.

Hun mener, at udviklingen er alarmerende, da Det er alarmerende, fordi vi ikke har været opmærksomme på problemet tidligere, og fordi vores indsatsområder har ligget helt andre steder," siger hun.

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.