USA's forsvarsminister, Leon Panetta, går i rette med den tyske forsvarsminister, Thomas de Maizière, der tidligere fredag sagde, at mellem 8000 og 12.000 amerikanske soldater bliver i Afghanistan efter 2014.
Panetta siger, at det i øjeblikket diskuteres, hvordan Natostyrken skal se ud i Afghanistan efter 2014, og han afviser at komme med yderligere detaljer.
USA vil i begyndelsen af 2014 trække 34.000 soldater ud af det krigshærgede land. Det er en halvering af antallet af de 66.000 amerikanske soldater, der lige nu befinder sig i Afghanistan.
/ritzau/Reuters