En ny fraktion af pakistansk Taliban har dræbt 10 turister som hævn for amerikanske drone-angreb, der har kostet og koster liv iblandt dem. En væbnet gruppe på 15 uniformerede mænd angreb en base camp i 4 kilometers højde ved Nanga Parbat bjerget i Himalaya og henrettede turisterne.
De dræbte er 9 bjergbestigere fra Ukraine, Rusland og Kina samt en pakistansk guide. Staben på basecampen blev midlertidigt holdt som gidsler. En kinesisk bjergbestiger formåede at undsluppe, skriver Reuters.
Hævnen sker for det amerikanske drab den 29. maj på den næstkommanderende i Tehreek-e-Taliban ved navn Maulvi Wali ur-Rehman. En del andre omkom ved samme angreb i Nord Waziristan. Der var en million stor dusør på at angive ur-Rehman. En anden militant gruppe har også taget ansvaret.
Tehreek-e-Taliban har meddelt til nyhedsbureauer, at de agter at fortsætte med drab på turister så længe USA vedbliver at føre sin dron-krig over Pakistan, skriver Al-jazeera.
Drone-krigen
Barack Obamas drone-krig var et særdeles aktiv emne under Pakistans netop overståede valg, og den nyvalgte premierminister Nawaz Sharif har lovet at forsøge at stoppe for det. Andre politikere, som den nyvalgte og meget populære Imran Khan kræver det. Han er støtteparti for det nye styre.
Episoden er så pinlig, at indenrigsministeren øjeblikkeligt fyrede politichefen i området for forsømmelighed. I forvejen er der stor bevågenhed om sikkerhed i området, der ligger op af kontroversielle Kashmir. Lokal terror i de norlige bjergområderne af Pakistan er ikke ukendt.
I årevis er det gået ud over sikkerhedsstyrker og i den senere tid den muslimske shiitiske minoritet. Sidste weekend skete atter et angreb i Quetta, hvor en selvmordsbomber angreb en bus med kvindelige studerende. Efterfølgende angreb de hospitalet, hvor sårede blev behandlet. Antallet af døde var over 20.