Den unge pakistanske skole-aktivist, Malala Yousafzai, er godt nok populær i den vestlige verden og har besøgt og talt her og der og i USA's Hvide Hus. International opmærksomhed og kandidatur til Nobels fredspris betyder dog ikke, at hun modtages godt i sit eget land.
Hendes bog er forbudt.
Malala Yousafzai blev kendt for at overleve skud i hovedet, hvor Taliban trykkede på aftrækkeren. Årsagen var, at hun promoverede skolegang for piger i sit nabolag, Swat Valley. Hun overlevede under stor vestlig medieopmærksomhed.
Nu øger Danmark sin støtte til især skoler for fattige i Pakistan.
Sammensværgelse
I oktober udkom Malala selvbiografi, med titlen "I am Malala", skrevet sammen med en britisk journalist. Hun har oprettet en fond til at indsamle penge, der skal støtte pigers uddannelse. I fattige lande er der 600 millioner unge piger uden adgang til skole.
I stedet for at fejre hendes overlevelse og gode formål er der opstået vilde teorier i Pakistan om, at det hele faktisk var arrangeret af vestlige interesser for at sværte profeten og islam. Taliban nød, at hun ikke fik Nobels Fredspris. Men hun fik Sakharovs Menneskeretspris af Europaparlamentet.
Ikke i vores skoler
All Pakistan Private Schools Management Association had, ifølge nyhedsbureauet AP, forbudt hendes biografi i 40.000 skolebiblioteker. Med på vognen er også All Pakistan Private Schools Federation, privatskolerne. De vil også have offentlige skoler til at forbyde bogen.
Årsagen er, udtaler privatskolene formand, at Malala er blevet et redskab for Vesten. Og skolernes vægtige argumenter for at forbyde bogen i skolebiblioteker, er, at hun omtaler profeten uden at skrive "Fred være med ham" bagefter, som tradition er i det land.
Andre i deres øjne vægtige argumenter er, at hun positivt omtaler Salman Rushdies bog "De Sataniske Vers" og ikke mindst den muslimske retning Ahmadis, som i Pakistan er forbudt som ikke-islamisk. Malala mener, at Rushdies bog bør være tilladt af hensyn til ytringsfriheden.
I Vesten anses Talibans handlinger for negative, idet de bombede adskillige skoler i Swat dalen, hvis de tilbød piger uddannelse. Lederen af Taliban i Pakistans nordvestlige område og manden bag drabsforsøget på Malala, Mullah Fazlullah, er netop udpeget til bevægelsens øverste leder.
Mere dansk støtte til skoler
De kommende 3,5 år vil Danmark forøge udviklingsbistanden til Pakistan betydeligt til 275 millioner kroner.
Manglende uddannelse er en af de store udfordringer i grænseområderne til Afghanistan. En betydelig del af den danske bistand vil derfor gå til skoler. Derudover vil støtten fokusere på at styrke menneskerettigheder, demokratisering og ligestilling, meddeler Udenrigsministeriet.
"I Pakistan er der kræfter, der trækker landet i retning af et moderne demokrati. Men der er desværre også kræfter, som trækker landet i retning af militant fundamentalisme. Vi vil gerne hjælpe med, at Pakistan bevæger sig i den rigtige retning. Det er derfor – og af hensyn til de fattige – at vi nu engagerer os yderligere," udtaler udviklingsminister Christian Friis Bach.
"Danskerne og de fattige pakistanere har helt sammenfaldende interesser. Udvikling og stabilitet i Pakistan har stor betydning for fred i hele regionen – og i bestræbelserne på at bekæmpe terrorisme. Det har også en enorm betydning for de fattige pakistanere i de mest udsatte områder, at deres børn får adgang til uddannelse, og at deres rettigheder ikke krænkes."