Med Donald Trump i spidsen for USA, skal landet have en målsætning om en årlig økonomisk vækst på fire procent.
Den republikanske præsidentkandidat forventer desuden, at han kan skabe 25 millioner nye job over det næste årti.
Det siger Trump ifølge Reuters under et besøg i Economic Club of New York. Her har mange berømtheder stået på talerstolen, blandt andre John F. Kennedy og Margaret Thatcher.
- Alt, der er ødelagt i dag, kan fikses, og enhver fiasko kan vendes til en stor succes, lyder det.
Milliardæren vil desuden skære en procent af de samlede offentlige udgifter, der ikke går til militæret.
Til gengæld har han ingen planer om at pille ved amerikanernes offentlige sundhedssikring Medicare.
De mange job skal blandt andet skabes ved at sænke skatterne.
Allerede i august lovede Donald Trump at gennemføre en "skatterevolution".
Det afslørede han, da han fremlagde sin længe ventede økonomiske plan America First i Detroit.
Essensen var ifølge Trump en forenkling af skattesystemet, en sænkning af selskabsskatten fra de nuværende 35 til 15 procent samt et løfte om "massivt" at fjerne regler for virksomheder og borgere.
Langtfra alle er dog enige i, at Trumps økonomiske politik vil "fikse alt, der er ødelagt i dag".
Tidligere på uge forudsagde det økonomiske researchfirma Oxford Economics, at USA's økonomi kan skrumpe med en billion dollar mere end ventet i 2021, hvis den republikanske kandidat vinder præsidentvalget 8. november.
/ritzau/
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
Som nyhedsbrevsmodtager sender vi dig nyhedsbreve indeholdende breaking news, dagens vigtigste nyheder samt redaktionelle kampagner. Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du samtidig, at nyhedsbrevet kan indeholde kommercielt indhold i form af tilbud, læserundersøgelser, konkurrencer og events fra Avisen.dk samt markedsføring af produkter og ydelser fra 3. part.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.