Ritzau
Opdateret kl. 02:21
Drabet på den tidligere amerikanske præsident John F. Kennedy har været omgivet af utallige konspirationsteorier.
Uanset, hvad frigivne dokumenter måtte indeholde, ventes de ikke at give noget definitivt svar på, om andre end Lee Harvey Oswald var involveret i drabet.
Det er præsident Donald Trump, som har givet lov til, at 2800 dokumenter nu er blevet frigivet. Dog vil andre mere "følsomme" dokumenter fortsat blive tilbageholdt, indtil de er undersøgt yderligere.
Ifølge en lov fra 1992 må alle hidtil hemmeligholdte dokumenter om drabet på John F. Kennedy offentliggøres efter 25 år.
Læs mere om John F. Kennedy her:
* Født 29. maj 1917 i Brookline, Massachusetts.
* Gjorde tjeneste i marinekorpset under Anden Verdenskrig, hvor han blev dekoreret for sin krigsindsats.
* Demokratisk politiker. Valgt ind i Repræsentanternes Hus fra Massachusetts i 1946, senator fra samme stat fra 1952 til 1960.
* Giftede sig med Jacqueline Lee Bouvier i 1953. Sammen fik de børnene Caroline, John Jr. og Patrick. Patrick døde bare to dage gammel 9. august 1963.
* Fik i 1957 Pulitzerprisen for bogen" Profiles in Courage".
* Vandt præsidentvalget i 1960 foran Richard M. Nixon. Som 43-årig var Kennedy den yngste nogensinde valgt til præsident i USA og den første katolik.
* Blev dræbt af en snigskytte i Dallas, Texas, 22. november 1963.
Kilder: NTB og Reuters.
/ritzau/