Topforhandler fra OK18 med løfte: Om senest ét år indfrier vi det
Blog

Af Flemming Vinther
Se alle blogindlæg

Om Flemming Vinther

Flemming Vinther er helhjertet fagforeningsmand og brænder for den danske model som grundlag for et stærkt offentligt og privat arbejdsmarked og for det danske velfærdssamfund.

Som formand for Centralorganisationernes Fællesudvalg spiller han en hovedrolle ved de kommende overenskomstforhandlinger på det offentlige område. Her er han nemlig topforhandler for de 180.000 statsligt ansatte, ligesom han var det i 2015, 2013 og 2011.

Op til forhandlingerne om OK18 har Flemming Vinther efterlyst et opgør med den finansministrielle logik, der dræner de statslige arbejdspladser for energi og engagement. Statens ansatte skal ikke betale for regeringens konsekvente underfinansiering af den offentlige sektor, lyder det, under parolen ’nok er nok.

Til daglig er Flemming Vinther formand for HKKF, fagforeningen for konstabler og korporaler i hæren og for de statsligt ansatte på LO-området i OAO-Stat, ligesom han sidder i LO Daglig Ledelse.

Flemming Vinther vil blogge om overenskomstforhandlingerne fra et lønmodtagerperspektiv.

TO DAGE FØR DEADLINE FOR EN KONFLIKT lykkedes det at indgå aftale om en ny overenskomst for de 180.000 ansatte i staten. Jeg er stolt af aftalen, som jeg oprigtigt anbefaler medlemmerne at stemme ja til. Og jeg er stolt af det sammenhold, der var afgørende for, at det lykkedes. Også selvom det holdt hårdt og krævede over to måneders forhandlinger og knap 300 timer i Forligsinstitutionen.

Jeg er stolt og taknemmelig over sammenholdet blandt danskerne, hvor et stort flertal har bakket op om de offentligt ansatte. Jeg er stolt over sammenholdet blandt de offentligt ansatte på tværs af fag og sektorer.

Og jeg er stolt over sammenholdet blandt forhandlerne, der på statens område spænder over LC’s formand Anders Bondo Christensen, HK Stats formand Rita Bundsgaard, CO10’s formand Jesper K. Hansen og Akademikernes formand Lars Qvistgaard – foruden mig selv, der til dagligt har fornøjelsen af at repræsentere konstabler og korporaler i hæren.

VI HAR HOLDT FAST I VORES LØFTER til hinanden og til medlemmerne om at kæmpe for vores tre hovedkrav og ikke efterlade enkelte grupper. Og vi har haft det stærkeste kort nogensinde i form af opbakning fra medlemmer og andre danskere.

Vi har sikret, at lønudviklingen i det offentlige de kommende tre år følger den private, så offentligt ansatte ikke sakker bagud i forhold til deres private kolleger.

Vi har sikret den betalte spisepause. Dermed har vi vist vores arbejdsgiver, at vi som fællesskab forsvarer vores rettigheder og aldrig accepterer, at arbejdsgiver med et snuptag forringer vores vilkår i – endnu – en sparerøvelse.

Og vi har sikret, at ingen kan være i tvivl om, at vi står sammen om kravet om, at alle – også lærerne og underviserne – skal have en aftale om arbejdstid.

Tak til jer alle. I har gjort en enorm forskel ved forhandlingerne, og jeres sammenhold og opbakning til de offentligt ansatte vil fortsat gøre en forskel i årene, der kommer.

FOR KAMPEN FOR en velfungerende offentlig sektor med ordentlige vilkår for de ansatte er ikke slut. Vi har sikret et godt afsæt de næste tre år, men vi har stadig meget at kæmpe for. Vi har stadig en offentlig sektor, der er presset på ressourcer. Og vi har stadig ikke en aftale om arbejdstid for lærere og andre undervisere.

Jeg håber, at politikerne tager befolkningens klare krav om at prioritere den offentlige sektor alvorligt. Det gør jeg og mine kolleger i fagbevægelsen. Vi er klar til at samarbejde med vores arbejdsgivere om, hvordan vi sammen skaber de bedste rammer for vores fælles velfærd.

Jeg håber også, at vores arbejdsgivere har forstået, at der står et stærkt fællesskab bag kravet om, at lærerne og underviserne skal have en aftale om arbejdstid ligesom alle andre.

Lov 409 er ikke bare et problem for lærerne. Det er et problem for os alle. Hverken lønmodtagere eller arbejdsgivere – hverken det offentlige eller det private arbejdsmarked – kan leve med, at en lov regulerer arbejdstiden for en gruppe lønmodtagere i stedet for en aftale.

Vores fleksible, konkurrencedygtige og stærke danske arbejdsmarked baserer sig på, at parterne bliver enige om aftaler om løn og vilkår. Det er ikke altid let – det har de seneste overenskomstforhandlinger med al tydelighed vist. Men det er afgørende for både arbejdsgiver og lønmodtager og for vores fælles vækst og velfærd i Danmark.

VI HAR HVERKEN OPGIVET ELLER efterladt lærerne. Vi står sammen om kravet om, at der skal indgås en aftale om arbejdstid. Og ikke bare en hvilken som helst aftale. En god aftale, som begge parter kan se sig selv i.

Det var ikke muligt ved årets overenskomstforhandlinger. Her stod valget mellem at acceptere en aftale, der lignede lov 409 til forveksling. Eller at gå i konflikt velvidende at resultatet med al sandsynlighed ville blive et lovindgreb, der lignede lov 409 til forveksling.

Ingen af de løsninger ville komme lærerne eller underviserne til gavn.

I stedet har lærerne og deres arbejdsgiver forpligtet hinanden på at finde rammerne for en fælles aftale, inden næste overenskomstforhandlinger i 2021. En kommission skal se på mulighederne. Og parterne skal fortsætte dialogen med udgangspunkt i, hvad neutrale og vidende kommissionsmedlemmer afdækker.

Målet er at indgå en helt ny aftale om arbejdstid for lærerne. En aftale, der ikke er en tilnærmelsesvis afskrift af Lov 409. Målet er en helt ny aftale, som begge parter kan se sig selv i. Det har lærerne fortjent. Og det har både lærerne og deres arbejdsgivere brug for. Det har vi alle brug for.

VI VIL ALLE FØLGE ARBEJDET med at få en ny arbejdstidsaftale tæt. Det bliver lærerne selv, der forhandler med deres arbejdsgivere, men bag sig har lærerne alle os andre. Alle os, der værner om den danske model. Alle os, der ved, at næste gang kan det blive vores tur. Næste gang kan vi møde kravet om en årsnorm eller risikere at få vores arbejdstid reguleret af en lov.

Når det bliver Store Bededag næste gang, er der gået præcist et år, siden det forpligtende samarbejde om lærernes arbejdstid blev sat i gang.

Skal vi ikke love os selv og hinanden – og ikke mindst lærerne – at vi senest ved Store Bededag 2019 vil minde arbejdsgiverne om, at vi er mange, der følger arbejdet for at få en aftale om arbejdstid tæt? Lad os vise og bekræfte at ingen er efterladt.

I mellemtiden vil jeg og mine kolleger gøre alt, hvad vi kan for at bakke Anders Bondo Christensen op i hans kamp for at finde vejen til den gode aftale om arbejdstid. Og vi vil fortsætte arbejdet for at sikre, at Danmark også i fremtiden har en velfungerende offentlig sektor med ordentlige rammer for de ansatte til gavn for os alle.

Dette er et blog-indlæg og ikke et udtryk for Avisen.dk's holdning. Hvis du finder, at bloggen er æreskrænkende eller indeholder injurier, så send en mail til tip@avisen.dk.

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.