Formanden for Region Hovedstaden, Sophie Hæstorp Andersen, giver i Politiken mandag den døde kræftpatient Allan Riise en undskyldning.
Allan Riise skulle have været opereret for sin bugspytkirtelkræft inden for de to uger, som er fristen i henhold til reglerne om maksimale ventetider.
"Det blev han ikke, og det vil jeg på vegne af Region Hovedstaden gerne undskylde", skriver regionsrådsformand Sophie Hæstorp Andersen (S) i et debatindlæg i Politiken.
Den 72-årige pensionerede skolelærer fik i maj konstateret kræft i bugspytkirtlen. Den første ledige tid til operation lå godt fem uger fremme. På det tidspunkt havde kræften spredt sig så meget, at lægerne ikke kunne operere ham. Allan Riise døde 17. august, få dage efter at han havde fortalt om sit behandlingsforløb i Politiken.
"Det er ikke den behandling, som jeg ønsker, vi, der bor her i hovedstadsområdet, skal opleve", skriver Sophie Hæstorp Andersen.
Region Hovedstaden har allerede reageret på sagen. Ved et møde i torsdags blev et stort flertal af partierne i rådet enige om at tilføre 50 millioner kroner til regionens hospitaler for at nedbringe ventetiderne.
Pengene skal især bruges på de aggressive kræftsygdomme, hvor tiden spiller en særlig rolle. Det gælder for eksempel kræft i bugspytkirtel og æggestokke samt modermærkekræft. På Rigshospitalet får den afdeling, hvor Allan Riise skulle have været opereret, 12,2 millioner kroner ekstra om året samt del i en ekstra operationsstue og flere sengepladser.
Af de 50 millioner kroner er der for 35 millioners vedkommende tale om et varigt løft i hospitalernes bevillinger. Et engangsbeløb på 15 millioner skal bruges til at afvikle for lange ventelister.
Siden december har ventetiden på operation for kræft i bugspytkirtlen ligget på fire-syv uger. Og i juli erkendte regionen, at reglerne om maksimal ventetid var brudt i 39 tilfælde, der gjaldt andre kræftformer. Samtidig har sundhedsminister Ellen Trane Nørby (V) indført skærpet overvågning af hospitalerne frem til jul for at holde øje med, at kræftpatienter ikke fortsat kommer til at vente for længe.
Det er ti år siden, at den daværende regering og Danske Regioner blev enige om, at kræft skulle behandles "som en akut sygdom uden unødvendig ventetid". Det førte til en bekendtgørelse om maksimale ventetider, som blandt andet fastslår, at ventetiden på en aftalt kræftbehandling - operation, strålebehandling eller medicinsk behandling - højst må være to uger.
Direktør i Kræftens Bekæmpelse Leif Vestergaard Pedersen roste i sidste uge politikerne i Region Hovedstaden for at have handlet hurtigt i forbindelse med Riise-sagen. Men han tilføjede, at det i virkeligheden er alt for langsomt, fordi problemet har været der længe.