Det er som regel en hvid mand med en høj universitetsgrad bag sig, der skriver debatindlæggene i de trykte aviser.
Akademikerne er forfattere til hver andet af de kortere debatindlæg i aviserne og hele 64 procent af det længere debatstof. Håndværkere, sosu'er og andre med erhvervsuddannelser står for kun fem procent af debatstoffet.
Det skriver Ugebrevet A4 med baggrund i en ny undersøgelse fra tænketanken Cevea, der har gennemgået debatartiklerne i de landsdækkende medier Berlingske, BT, Ekstra Bladet, Information, Jyllands-Posten, Politiken, Kristeligt Dagblad, Børsen og Weekendavisen i to forskellige uger i 2016. I alt 981 debatindlæg indgår i undersøgelsen.
- Samfundsdebatten er elitær. Debatten herhjemme bliver ført af, for og om akademikere, og det er et kæmpestort demokratisk problem. For hvor er massagepigerne, smedene og tømrerne henne i debatten? siger Berlingskes debatredaktør Anne Sophia Hermansen til Ugebrevet A4.
Cevea-direktør Kristian Weise mener, at det er et grundlæggende demokratisk problem, at vi ikke har en bredere samfundsdebat i Danmark.
- I det sidste år har vi diskuteret polarisering og splittelse, elite kontra folk, og vi har set Trump og Brexit. På trods af den offentlige debat er de store avisers debatsektioner blevet endnu mere elitære, og det er dybt beklageligt ud fra en demokratisk synsvinkel, siger Kristian Weise.
I Debatdanmark er Agnes Daugbjerg Østergaard et særsyn. Den 23-årige sosu-assistent arbejder på et plejecenter i Randers og skriver blandt andet debatindlæg til Randers Amtsavis og har deltaget i Danmarksmesterskaberne i debat arrangeret af Politiken.
- Jeg oplever, at folk med erhvervsuddannelser ikke føler, at de har noget at skulle have sagt. De føler ikke, at deres holdninger tæller, og derfor skriver de heller ikke debatindlæg, fastslår Agnes Daugbjerg Østergaard.
Ifølge undersøgelsen er syv ud af ti debatindlæg trykt i printaviserne skrevet af mænd. Værst ser det ud på Jyllands-Posten, hvor knap 15 procent er skrevet af en kvinde. Bedst ser kønsfordelingen ud på Politiken, hvor godt en tredjedel af debatindlæggene er skrevet af kvinder.
Anne Sophia Hermansen beklager, at der ikke havner særlig mange debatindlæg fra kvinder i hendes indbakke. Kvinder er simpelthen mere tilbageholdende med at ytre sig, noterer hun.
- Det er et kæmpe problem, at vi har den skævhed, og derfor gør jeg meget for at få flere kvinder i Berlingskes debatunivers. Hvis jeg får et indlæg, der ikke umiddelbart er klart til tryk men har potentiale, giver jeg flere tilbagemeldinger til kvinder end til mænd, fastslår hun.
Forklaringen på at mænd farer til tasterne og mener, at deres holdning er vigtig at dele med alverden, er ifølge Berlingskes debatredaktør, at de blandt andet tør kaste sig ud i debatslagsmål.
- Modtagelsen af et debatindlæg på de sociale medier kan være meget hård og skræmmer nogle kvinder væk, fordi de tager kritik mere nært. Vi har jo genindført en gabestok version 2.0. i en digital form, mener hun.
Det har sosu-assistenten Agnes Daugbjerg Østergaard prøvet, da hun optrådte i en debat på Go' Morgen Danmark på TV2.
- Der var selvfølgelig nogen, der roste mig og skrev fedt, at jeg kaster mig ud i en debat. Men flere talte også ned til mig på Facebook og skrev, at "ja, ja, du tørrer stadigvæk bare røv". Som sosu-assistent bliver du ikke taget så alvorligt som en akademiker, siger hun.