Frygten for, at en ny dansk underklasse af fattige i arbejde skulle brede sig fra nabolande som Tyskland, har længe været udbredt i dele af fagbevægelsen, hos centrumvenstre-tænketanken Cevea og hos venstrefløjspolitikere som f.eks. tidligere faglig sekretær i 3F, socialdemokraten Mattias Tesfaye.
Og onsdag kunne fagforbundet 3F så udsende meldingen på fagbladet3f.dk: "Working poor er kommet til Danmark".
Det skete på baggrund af en ny videnskabelig artikel, udgivet af forskere fra FAOS, Forskningscenter for Arbejdsmarkeds- og Organisationsstudier, ved Københavns Universitet.
Ifølge Fagbladet viste forskningsartiklen, at et stort antal ufaglærte er nødt til at have flere job for at klare sig. Og formanden for 3F Privat Service, Hotel og Restauration, Tina Møller Madsen, udtalte:
- Det er netop, hvad vi oplever. Mange kan ikke leve af deres løn og er nødt til at have tre job, hvis det skal løbe rundt. Det er working poor, der er kommet til Danmark.
Der er bare det problem, at 3F og Fagbladet ikke kan finde belæg i den videnskabelige artikel for, at der findes working poor i Danmark, siger en af forskerne bag, Jonas Felbo-Kolding fra FAOS, til Dagbladet Information.
- Der er ikke dækning for i vores forskning, at working poor er kommet til Danmark. Og vi har ikke brugt begrebet working poor i vores artikel, fordi det begreb dækker over, at du ikke kan leve af den løn, du får, selv om du har fuldtidsjob eller flere job. Det kan vi ikke sige noget om på baggrund af vores studie, siger Jonas Felbo-Kolding.
Af artiklen fremgår det, at 62 procent inden for hotel og restauration har mindre end 15 timers ansættelse om ugen, mens det gælder for henholdsvis 52 procent inden for detailhandel og 42 procent inden for rengøring. Men de tal siger intet om, at de pågældende ansatte er "nødt til at tage flere job for at klare sig", som Fagbladet skriver.
- Begrebet working poor drejer sig om lønforhold. Men vores forskning handler om arbejdsforhold. Vi kan ikke sige noget om i det her projekt, om de, der har mindre end 15 timer om ugen, har flere andre job, der gør, at de rent faktisk tjener eksempelvis 800.000 kr. om året. Det, vi kan se, er, at der i de tre brancher er en hel del arbejdsforhold, man ikke kan leve af alene, siger Jonas Felbo-Kolding.
Desuden er en stor andel af de ansatte i de tre pågældende brancher unge. Det drejer sig om godt halvdelen inden for hotel og restauration og detailhandlen og knap en femtedel inden for rengøring.
- En stor del af de her ansatte er aktive studerende, der har indtægtskilder andre steder fra f.eks. SU, eller fordi de bor hjemme, siger arbejdsmarkedsforskeren.
Forelagt, at forskerne ikke kan bakke om 3F's udlægning af deres videnskabelige artikel, siger formanden for 3F Privat Service, Hotel og Restauration, Tina Møller Madsen:
- Det kan jeg jo ikke sige så meget til. Jeg har sagt i ti år, at jeg synes, det er forfærdeligt, at man hellere vil have otte mennesker ind ad døren end at ansætte folk på fuld tid. Det er den måde, man også arbejder på i Sydeuropa.
Men ved du, at man er nødt til at have to eller tre job for at kunne leve af det?
- Ja, det siger jo sig selv. Der er ikke nogen i Danmark, der kan leve af otte timer om ugen. Med mindre man er på SU. Det er ofte tilfældet i hotel- og restaurationsbranchen, men ikke i rengøringsbranchen. De skal have op til to-tre job for at kunne tjene en almindelig løn i Danmark.
Hvordan ved I det?
- Jeg ser det jo på ansættelsesbrevene. De sager, vi kører, er folk ansat på under 15 timer.
Siger det i sig selv noget om, at de ikke kan have noget ved siden af?
- Jo, men det har de da også. Det, jeg bare siger, er, at hvis du har arbejde i industrien, går du ind ad døren klokken et eller andet og går ud otte timer efter. Så har man udført et fuldtidsjob. En rengøringsassistent møder f.eks. kl. fem til otte i et job, så har de et kl. 12 til 15, og så et til kl. 21 til 24 f.eks. Det er der jo ikke nogen mennesker, der kan holde til.
Det er altså ikke fordi, at I har medlemmer, der ikke kan leve af det, selv om de har tre job. Det er mere arbejdsforholdene, der er et problem?
- Det kan du jo vende, som du vil. Vi har medlemmer, der har rigtig svært ved at låne penge i banken, fordi de har en såkaldt nulkontrakt, der kan være under 15 timer. Og det er det eneste, de er sikret, resten skal de skrabe sammen for hver uge.
Men er der nogen, der ikke kan klare sig, selv om de har to til tre job?
- Jeg ved ikke, hvor du vil hen med det. Men det ved jeg ikke, om der er. Det, jeg siger, er, at det ikke er rimeligt at skulle have tre gange 15 timer for at kunne oppebære en løn i rengøringsbranchen i Danmark.
Ifølge Jonas Felbo-Kolding kan det ganske rigtigt være et problem, at det kan være svært at få lov at låne penge i banken, hvis man har flere jobkontrakter og ikke har en fast løn.
Dernæst er der usikkerheden i ikke at kende sine præcise timetal. De ansatte med lavt timeantal får desuden en lavere gennemsnitsløn end dem, der har en fuldtidsstilling i samme branche. Men i Danmark er timelønningerne for overenskomstdækket arbejde relativt høje sammenlignet med andre lande.
Til gengæld er minimumssatser for, hvor mange timer man skal have, ikke udbredt, påpeger Felbo-Kolding. Det er heller ikke muligt for forskerne at fastslå, om der er tale om frivillig eller ufrivillig deltid i de tre brancher. Men de antager, at en del ikke arbejder få timer efter eget valg:
- Hvis du har mere end et job, må det være fordi, du mener, at det job, du har, ikke er nok. Det tager vi som udtryk for, at det ikke er frivilligt. Men det er en tolkning. Det kan jo også være, at man bare vil have flere penge at forbruge.
Om 3F's udlægning af den videnskabelige artikel siger forskeren:
- At Fagbladet 3F vælger at tale om working poor og i den sammenhæng også inddrager vores artikel, kommer ikke bag på mig. Det er noget, vi som forskere er vant til. Vi oplever ofte som arbejdsmarkedsforskere, at konklusionerne på den forskning, vi laver, bliver strammet.