Efter et halvt århundrede på Gråbrødretorv i det indre København det slut for to legendariske restauranter.
Det skriver Politiken og refererer til ejernes hjemmeside.
Det drejer sig om restauranterne Peder Oxe og Bøf & Ost.
Hvad der skal være i lokalerne i stedet vides ikke med sikkerhed. Men ifølge restauratør og bygningernes ejer, Thomas Tholstrup, åbnes dørene igen - og det bliver med en ny restauratør.
- Beslutningen er taget efter længere tids overvejelser om fremtiden for de to restauranter. Efter 50 år med mere eller mindre det samme koncept skulle der ske noget nyt, oplyser Thomas Tholstrup til Ibyen, som er en guide til kultur og byliv i København.
Lokalerne ljes ud til den nye restauratør, men hvem det er, holder Thomas Tholstrup for sig selv.
Ifølge Politiken har forfatteren og filmmanden Jørgen Leth været en af mange stamgæster på Peder Oxe.
Også racerkøreren Thorkild Thyrring har sat sit aftryk på Peder Oxe. Han ræsede i firserne den friske vin Beaujolais nouveau hjem i et hug fra frigivelsen i Frankrig til gæsternes glas på Gråbrødretorv.
Forfatteren, filmmanden Tour de France-kommentatoren Jørgen Leth har været stamgæst på Peder Oxe, hvor han her er fotograferet i 2014. (Foto: Kasper Palsnov/Ritzau Scanpix/arkiv)