27. oktober 1981 benytter dansk politi ifølge Arbejderen.dk for første gang tåregas mod demonstranter.
Det sker i forbindelse med rydningen af den nedlagte brødfabrik Rutana og senere den nedlagte gummifabrik Schiønning og Arve. Begge gange bliver politiet på Københavns Kommunes opfordring sat talstærkt ind og får med tåregas og tæsk ryddet ejendommene for bz ere. Siden er tåregassen blevet brugt flittigt under uroligheder i København.
Som bz er i 80 erne har Martin Sundbøll i bogstaveligste forstand selv fået tåregassen ind under huden.
»Tåregas er noget grimt stads, men det er også enormt effektivt og pacifistisk. Problemet er bare, at det er skide farligt. Jeg husker specielt en pige, der hostede blod op i flere måneder, efter at politiet havde gasset os ud fra en gummifabrik, som vi havde besat,« fortæller Martin Sundbøll.
I dag ejer han byggefirmaet Logik og Co. og lever en mere stilfærdig tilværelse. Her mere end 20 år efter sin bz er-periode fornemmer han dog stadig den syrlige lugt, smerten i øjnene og lungerne og følelsen af ikke at kunne trække vejret, når han hører ordet tåregas :
»Varmen fra tåregasprojektilet, der smelter sig gennem tøjet og brænder sig fast på min hud. Det svier i mine øjne, og jeg føler, at jeg skal dø. Jeg kan ikke trække vejret og løber mod vinden for at komme væk fra gassen og få luft,« siger Martin Sundbøll, da han tænker tilbage på sit første møde med tåregassen.Han fortæller, at folk ofte reagerer på to forskellige måder ved tåregas.
»Der er dem, der panikker , hvilket er det værste, for så kommer dødsfornemmelsen, og så er der de mere rolige typer, som bedre håndterer det,« siger han.
Efter utallige møder med tåregas blev han selv efterhånden den mere rolige type.