Statsministerens forklaringen for, hvorfor Svenborg Sygehus alligevel ikke får sin akutfunktion er faktuelt forkert.
Det står nu soleklart, efter at landets Helle Thorning-Schmidt erkender at have talt usandt i Folketingssalen.
"Jeg skal medgive, at jeg ikke var helt præcis, da jeg i Folketingets spørgetid udtalte mig om, hvornår regionsrådet i Region Syddanmark reviderede deres sygehusplan. Det beklager jeg selvsagt," skriver Helle Thorning-Schmidt til Newspaq.
Statsministeren går til bekendelse efter kritik fra Regions Syddanmarks formand, Carl Holst (V).
Usandheden skyldes, at Helle Thorning onsdag i Folketingssalen sagde, at hun droppede støtten til en akutfunktion i Svenborg, fordi Region Syddanmark ændrede sine planer. En akutfunnktion som den nuværende By- og boligminister Carsten Hansen (S) ellers skriftligt havde lovet.
"Det Helle sagde i januar, det havde vi taget beslutning om i regionsrådet i december," siger regionrådsformand Carl Holst til Newspaq.
Og derfor mener han altså, at Helle Thorning-Schmidt må få styr på sin fakta.
"I stedet for at sige til vælgerne, 'jeg sagde et, og gør noget andet', forsøger hun at tørre ansvaret for den handling af på Region Syddanmark. Det irriterer mig, og det er uværdigt," påpeger han.
Statsministeren mener dog ikke, at selve delen i Folketingssalen er det vigtigste. Hun peger derimod på Regionens beslutning om ikke at bevare akutfunktionen i Svendborg.
"Det centrale er imidlertid ikke, præcist hvornår regionsrådet reviderede deres beslutning. Det centrale for mig har hele tiden været, at det var regionsrådet selv der traf beslutningen," siger Helle Thorning, som samtidig afviser, at regeringen kan leve op til Carsten Hansens løfte.
"Regeringen accepterer derfor den beslutning, som regionsrådet i Region Syddanmark har truffet," lyder det.
Tidligere torsdag afviste socialdemokraternes politiske ordfører, Magnus Heunicke (S), eller pure angrebet på sin chef.
"Det har overhovedet ikke noget på sig. Det som statsministeren sagde i folketingssalen i går, det er det, der gælder. Og vi har sagt til Region Syddanmark, at vi respekterer deres beslutning, hvis de vil ændre placeringen af en akutfunktion," siger han til Newspaq.