Thomas Sørensen har skrevet under

Landsholdsmålmand Thomas Sørensen forlænger sin kontrakt med Stoke City i to et halvt år.
Landsholdsmålmanden Thomas Sørensen har besluttet sig for at blive længere i klubben Stoke.
Landsholdsmålmanden Thomas Sørensen har besluttet sig for at blive længere i klubben Stoke. Foto: Kim Agersten / POLFOTO

Landsholdmålmand Thomas Sørensen forlænger sin kontrakt i den britiske klub Stoke City.

Det fortæller hovedpersonene selv.

"Har netop underskrevet en ny kontrakt her til morgen. Stolt over at være en 'Potter' i endnu to et halvt år," skriver Thomas Sørensen på sin Twitter-profil.

Hidtil har Thomas Sørensen kun været andenmålmand hos briterne. Men han er kommet mere ind i varmen, lader det til.

I den seneste tid har der været forhandlinger mellem Thomas Sørensen og klubben. Og Stoke er altså blevet så begejstrede for den danske målmand, at manager Tony Pulis har sagt, at han håbede Sørensen ville underskrive kontrakten.

Thomas Sørensen er altså sikret økonomisk de næste par år, og keeperen kan med stolthed bære sit flotte overskæg, som han har luftet for at støtte kampen mod prostata- og testikelkræft i kampagnen Movember.

Tilmeld dig gratis vores nyhedsbrev for flere nyheder.

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.