Edwin van der Sar er blevet valgt til den bedste Manchester United-keeper gennem tiderne.
Med 53 procent af de flere end 5.000 stemmer på GiveMeFootball vandt den hollandske målmand over Peter Schmeichel.
The Great Dane fik 44 procent af stemmerne, mens franske Fabien Barthez og britiske Alex Stepney fordelte resten af stemmerne imellem sig.
Edwin van der Sar stoppede for nylig karrieren i en alder af 40 år for at vige pladsen for Anders Lindegaard - eller snarere spanske David de Gea, der er manager Alex Fergusons førstevalg.
Hollænderen spillede seks år i klubben, hvor han nåede 124 kampe.
I den optik er han dog Peter Schmeichel ganske underlegen.
Schmeichel spillede i United i otte år fra 1991 til 1999. Han opnåede i alt 292 kampe og scorede tre mål.
Efter sin karriere i klubben spillede han endnu fire år i Sporting Lissabon, Aston Villa og Manchester City.