- Jeg har en oplevelse af, at vi glider fra hinanden. At der bliver længere mellem os, og at forståelsen og samhørigheden mellem danskerne ikke er, hvad den har været. At det kniber med solidariteten.
Mattias Tesfaye holder tale for den socialdemokratiske partiforening i Ishøj. En af arbejderbevægelsens højborge, hvor der i årtier har været rødt flertal og røde faner.
Der er også fuld hus til morgenkaffen, rundstykkerne og rullepølsen. Det socialdemokratiske folketingsmedlem bruger sin 1. maj-tale til at minde om, at Arbejdernes Internationale Kampdag handler om at insistere på solidariteten.
Ud med nostalgisk selvtilstrækkelighed
- Socialdemokratiet skal op på dupperne og nyfortolke solidariteten. Nostalgisk selvtilstrækkelighed duer ikke, og det er en misforståelse, hvis vi tror, at det er en slags selvfølgelighed, at folk stemmer på Socialdemokratiet, siger han til Avisen.dk.
- Der står ikke skrevet hverken i Bibelen eller i Koranen, at folk skal stemme på Socialdemokratiet. Det er på grund af fremtiden, fordi Socialdemokratiet har de rigtige svar og visioner, at folk stemmer på os, og ikke på grund af fortiden, noterer han.
Den murer-uddannede Mattias Tesfaye oplever, at solidariteten taber til selvtilstrækkeligheden, fordi vi lever stadig mere adskilt. Både kulturelt, socialt og geografisk.
- Folk med lange uddannelser forstår ikke altid, hvorfor håndværkeren og sosu-assistenten ikke kan holde til at arbejde flere år på arbejdsmarkedet. Danskere med en koteletgrund og webergrill forstår heller ikke altid den arbejdsløse i en lejerbolig, beklager han.
Overfor godt et halvt hundrede partifæller pointerer Mattias Tesfaye også, at Socialdemokratiet skal gå i kødet på den stigende ulighed for at være fremtidens parti.
- Vi svigter vores egne idealer, hvis vi ikke kommer op på dupperne og finder nye svar. Jeg mener, at folk med rette kan spørge efter lidt flere socialdemokratiske værdier, fastslår Tesfaye.
R forstår ikke jord- og betonarbejde
De værdier tegnede Tesfaye op. Det er vægt på solidaritet og bekæmpelse af ulighed. Og det er ikke mindst kampen mod en højere pensionsalder. Her fik blandt andet Radikale et svirp.
- Nogle gange glemmer Radikale, at hele Danmark ikke er som deres vælgerkorps. Vi lever ikke allesammen af at gå til møder og sende e-mails. Jord- og betonarbejdere, sosu-assistenter og mange andre lønmodtagere løfter mange tons hver dag på arbejde, og de kan ikke klare at arbejde længere, sagde han.
Hvem sætter sig op på en cykel på Amager og cykler hele vejen til Københavns Nordvestkvarter for at spare 38 kroner på en slidt bamse?
Derfor er Mattias Tesfaye også glad for, at Socialdemokratiet har lavet en politisk alliance med Enhedslisten og SF, hvor de forpligter hinanden på ikke at hæve pensiosalderen yderligere, sådan som VLAK-regeringen ønsker det.
Mureren fra Vestegnen mener, at grøfterne mellem velstandsdanmark og fattigdomsdanmark bliver både bredere og dybere.
Og jo større forskellene bliver, jo mere skinger bliver debatten og jo mindre bliver forståelsen, erklærer han.
Slidt bamse til 12 kroner
For nylig var Mattias Tesfaye til 40 års fødselsdag, hvor han fik en gammel bekendt til bords. Hun underholdt sin bordherre om sin nye interesse, når hun trillede rundt med barnevognen i sin barselsorlov.
- Hun opdagede, hvad folk i Københavns nordvestkvarter smider ud til storskrald. Og så samlede hun tingene op og satte til salg på Den Blå Avis, fortæller han.
- For nylig satte hun en bamse til salg for 12 kroner. En bamse, som du kan købe for 50 kroner i Bilka. En enlig mor til to på Amager ringede og ville gerne købe bamsen. Hvem sætter sig op på en cykel på Amager og cykler hele vejen til Københavns Nordvestkvarter for at spare 38 kroner på en slidt bamse? Det gør en fattig enlig mor, og hende må vi aldrig miste forståelsen for, lød det.
Alle skal med på vognen
Den afgrundsdybe forskel der er mellem rige og fattige danskere, mellem folk med ingen eller lange uddannelser, skal gøres langt mindre, hvis det står til Mattias Tesfaye.
- Der er håb for fremtiden, hvis vi som socialdemokrater ikke bare bruger 1. maj til at klappe hinanden på skulderen over fortidens sejre. Vi holder ikke fyraften, før vi har fået alle med på vognen, fastslog han.
Og så blev der klappet, skålet og sunget i Ishøj. Inden Mattias Tesfaye ilede videre til Brøndby og sin tredje tale 1. maj.