Det var ren fiktion. Blot pral for at imponere en pige. Den 20-årige fyr i vidneskranken nikkede på hovedet, som for at give sine ord mere gennemslagskraft. Godt nok havde han skrevet om selvmordsbomber i en sms, men han mente ikke noget med det:

»Det er flødeskumsretorik,« sagde han torsdag i Østre Landsret, hvor han blev afhørt i timevis.

Den unge mand, D, er en af de fire unge i Glostrupsagen, der er tiltalt for at ville sprede bombeterror i Europa.

Fra vidneskranken forsvarede han de sms?er, han for et halvt års tid siden sendte til pigen, han var tæt på at gifte sig med. I sms?erne skrev han, at han havde givet det troskabsløfte, at han til hver en tid kunne blive sendt til Syrien, Sverige eller Tyskland, og at han ikke længere bestemte over sit eget liv.

Anklageren mente, at sms?erne måtte handle om lyssky terrorplaner og lagde op til, at den unge sportsklædte mand i vidneskranken havde gennemgået en radikaliseringsproces, hvor han havde ladet skægget gro og troen vokse sig så stærk, at vold måske ikke længere var nogen hindring for at nå et politisk mål. Af samme grund var længder på hår, skæg og kjortler flere gange oppe at vende fra anklagerens side.

Ifølge den 20-årige er han vokset op hos en familie, der »ikke er mere religiøs end andre muslimske familier.« Hans storesøster er ved at være færdig som skolelærer, storebroderen er økonom i en bank, og lillesøster går stadig i skole. Første gang han besøgte en moske, var som fem-årig med sin far og ti år senere oplevede knægten pludselig en fornyet brændende tro på ordene i koranen. Han begyndte derfor til islamundervisning i en moske. Siden har han bedt fem gange om dagen som en rettroende muslim, og indtil for et halvt år siden, er hans tro blevet stærkere og stærkere, sagde han. Af samme grund har PET tappet den unge mands telefonsamtaler og messenger-korrespondencer. Tre gange inden anholdelsen bankede de på hans dør, til en præventiv snak, fordi de frygtede, han var ved at udvikle sig til en radikal muslim. Om de uanmeldte PET-besøg sagde den unge mand:

»Man bliver jo bekymret over, hvad, det er, de vil. De lægger jo ikke kortene på bordet. De skjuler lidt, hvad de egentlig vil med én.«

I sommer var den 20-årige tæt på at gifte sig med den kvinde, han sendte sms?er til, men forholdet, som var arrangeret af forældrene, løb ud i sandet. Desuden har han spillet fodbold og som så mange andre drenge og bippet vare ind ved kassen i et supermarked. Venskabet med de tre andre tiltalte i sagen går år tilbage; han kender dem fra fodbold, fra skolen eller fra de moskeer, som de fire fyre jævnligt har bredt deres bønnetæpper ud i.

Anklageren ville derfor gerne vide, hvad man taler om i en moske?

Til det svarede den 20-årige:

»Vi taler om alt fra tilbudsvarer i Fakta, til krig i Irak.«