Blog

Af Jesper Grunwald
Se alle blogindlæg

Om Jesper Grunwald

Jesper Grunwald er journalist, blogger og taxichauffør. Han er født i 1954 og og har taget hele dannelsesrejsen fra sin opvækst i et grundtvigsk, borgerligt landbo-hjem på Bornholm til en lang karriere i Danmarks Radio med en håndfuld cheftitler. Nåede at blive ridder af Dannebrog, inden han sagde op. I dag realiserer han en gammel drøm om at være taxachauffør. Det sker I den sølvgrå Mercedes med det grønne logo . Med frie arbejdsforhold og udstyr til at skrive og fortælle historier fra den fire-hjulede virkelighed. Det blev til bogen JEG ER BARE TAXAMAND sidste år. I Ekstrabladet EKSTRA om søndagen. På hans blog www.taxamand.dk. Og så her i avisen.dk, hvor han har sin egen blog: Et kig på Danmark og verden gennem forruden på en Mercer....

DER VAR godt nok gang i stemningen i taxien, da fire mand skulle hjem fra den årlige skovtur på Dyrehavsbakken en sen nattetime i mini-ferien.

- Bossen inviterer altid på skovtur i Bededagsferien. Så er han sikker på, at halvdelen ikke kan komme, og så bliver det billigere.

De grinede gemytligt – VVS-manden, maleren og to andre håndværkere fra et entreprenørfirma i København. Der var røget nogle bajere indenbords, men de yngre gutter var hærdebrede og fuldstændigt i stand til at styre deres brandert.” Som så ofte i vogn 24 er der altid plads til både at have det sjovt – og tage en snak om de mere seriøse sider af livet. Denne gang om arbejdslivet i den virkelige virkelighed.

ARBEJDSLØSHEDEN FALDER fortsat, og nu begynder arbejdsgiverne for alvor at ømme sig, fordi det bliver sværere og sværere at få faglært arbejdskraft. Paradoksproblemet vedligeholdes mentalt og faktisk af et af de helt store, kollektive hyklerier på det danske arbejdsmarked. Der findes næppe en politiker eller et politisk parti, som ikke ønsker flere uddannede håndværkere i dette land. Veluddannede. Men når det kommer til stykket, skubber forældredrømmen og tidsånden flere og flere ind på de gymnasiale uddannelser. Nogle tekniske skoler har kæmpet en hård kamp for at ændre udviklingen. Men i de velbjergede kommuner nord for København trives hykleriet i fuld flor.

- Vi kan ikke blive studenter alle sammen, siger de grund-borgerlige borgere og forældre her, når jeg har saglige snakke i taxien.

Og så nikker vi begge, inden jeg sætter dem af foran villaen. Vi er enige i middelstanden. For endnu har jeg ikke mødt en advokat, som var pærestolt af sin søn, murersvenden. Jeg kender smagen i munden. Jeg har selv ”produceret” en socialrådgiver, en cand. mag. – og en skolelærer.

I BORGERSKABETS højborge fortsætter glidningen mod de såkaldte ”højere” uddannelser. Det er for eksotisk at være blikkenslager på Brogårdsvej. Her på egnen tales der dansk og engelsk, når vi er familie og venner. Og meget ofte polsk, når villaens smukke kviste skal pakkes ind i zink.

- Jamen, det er jo talt selvforskyldt, siger faglig konsulent Allan Leegaard fra ”Rør & Blik”, da jeg ringer til ham for flere oplysninger.

I de sidste 20 år er indtaget af lærlinge nærmest halveret på hans felt

- Man kan sige meget, men de er fanneme arbejdsomme, siger VVS-svenden på bagsædet. Når de har fået en opgave, kører de på, indtil de har løst opgaven, så godt de kan. Ikke så meget pis!

DE ANDRE gutter nikker på vegne af andre håndværksfag. De møder ikke mindst de polske kolleger og firmaer hver dag i de store entrepriser, hvor der arbejdes efter overenskomsterne. - Men ofte er de bare ikke dygtige nok. Maleren på bagsædet fortæller om spartelarbejde, som hopper og buler – og så må bygherren have det gjort om.

Den faglige konsulent fra Rør & Blik sekunderer, da jeg taler med ham på telefon et par dage efter:

- Der er masser af gang i murhammeren i Metro-byggeriet, når der skal udbankes og fjernes beton, som er støbt forkert eller på det forkerte sted. Selvfølgelig skal der kunne bruges arbejdskraft fra andre lande, men det nytter jo ikke noget, når der er så stor forskel på kvaliteten i den uddannelse, håndværkerne har fået. Hvis de altså har fået nogen. Nogle gange bliver det også for meget for arbejdsgiveren. F.eks. har bygningsstyrelsen lige stoppet et hold af spanske håndværkere på Udvidelsen af Niels Bohr Instituttet i København. Det var helt ude i hampen.

- Men arbejdsomheden, som de danske kolleger siger?

- Jo, de går til makronerne. I hvert fald når det drejer sig om den tid, de bruger på arbejdet, siger faglig konsulent, Allan Leegaard. Problemet er bare, at når vi så går rigtigt grundigt til værks og analyserer på, hvad der så kommer ud af de rigtig mange arbejdstimer, så kan de udenlandske håndværkere ofte hverken følge med i kvalitet eller i produktivitet pr. arbejdstime. Det er ikke uvilje mod dem, jeg taler ud fra. Det er snusfornuft.

OG SÅ GÅR det op for mig, at al fokus på urimelige konkurrenceforhold har handlet om lønnen.

Den faglige konsulent bekræfter, at der ikke – længere – er uddannelsesmæssige krav til udenlandske håndværkere i Danmark. Der er selvfølgelige krav til autorisation af visse dele af arbejdet på f.eks. el- og VVS-området. Det skal godkendes af installatører og mestrer.

Men alt det øvrige arbejde kan udføres lige vel af en murer, maler eller blikkenslager, som har fået sine kompetencer ved at kigge sin kollega over skulderen. Og hvor kommer skuldrenes uddannelser fra?

Gutterne i taxaen kan jeg sætte af i højt humør efter den velfortjente sommerfest.
De har masser af arbejde, og der var job til flere, hvis vi tog de faglige uddannelser og praktikpladser mere alvorligt. Imens brillerer det borgerlige Danmark med at falde på røven for taxier, som ikke er taxier, babysitter-ordninger, som skal erstatte udvidede åbningstider daginstitutionerne – og håndværkere, som ikke er uddannede til det, de laver.
Og børnene? De skal for Guds skyld være akademikere. Det er et studie værdigt – et studie i hykleri!