Jesper Grunwald er journalist, blogger og taxichauffør. Han er født i 1954 og og har taget hele dannelsesrejsen fra sin opvækst i et grundtvigsk, borgerligt landbo-hjem på Bornholm til en lang karriere i Danmarks Radio med en håndfuld cheftitler. Nåede at blive ridder af Dannebrog, inden han sagde op. I dag realiserer han en gammel drøm om at være taxachauffør. Det sker I den sølvgrå Mercedes med det grønne logo . Med frie arbejdsforhold og udstyr til at skrive og fortælle historier fra den fire-hjulede virkelighed. Det blev til bogen JEG ER BARE TAXAMAND sidste år. I Ekstrabladet EKSTRA om søndagen. På hans blog www.taxamand.dk. Og så her i avisen.dk, hvor han har sin egen blog: Et kig på Danmark og verden gennem forruden på en Mercer....
- God morgen, Marcus!
Hver eneste dag, når jeg står op, hilser jeg på ham. Han kigger ind gennem vinduet til vores lejlighed på Østerbro i København, folketingsmanden Marcus Knuth.
Han svarer naturligvis ikke, selv om han både ser rar og nærværende ud. Valgplakaterne taler deres eget stumme sprog fra en fortid, hvor det havde effekt at sætte ansigt på de mulige medlemmer af folketing og kommunalbestyrelse. Nu klemmer de sig ind via alle medier, så man en stund skulle tro, at de var en del af familien.
Men vi ser dem stadig som en faneport på veje og gader i disse dage. Klistermærker i landskabet - ofte med besynderlige sprogkoder. Jeg studsede lige i taxien, da jeg kørte gennem en af forstæderne, hvor ultra-højrepartiet De Nye Borgerlige, stiller op – med et slogan, som på nudansk lyder noget svulstigt: Frihed og Fædreland.
Hvad er så lige den kommunale vinkel på dét valgløfte i netop Holte?
Man kan undre sig!
MARCUS KAN NØJES MED ET PORTRÆT, og vi, mig og ham, er ikke helt uden fællesskab.
Vi er begge et par bonderøve, som er kommet til byen. Begge vokset op i et konservativt miljø. Der er så lige et par forskelle i hartkorn og uddannelse. Min fars gods var vel på 50-60 tønder land. Grevefamiliens mere end 1000.
Jeg tog en mellemuddannelse som journalist for 40 år siden. Men unge Knuth har godt nok rykket. Han er uddannet økonom, officer og har mastergrader i forretningsledelse og ikke mindst offentlig ledelse (MPA)– fra det måske mest kendte universitet i verden, Harvard University, Boston i USA. Han har inden folketinget en karriere som ansat i den krakkede finanskoncern Lehman Brothers, udsendt soldat i de farligste krigszoner og diplomat.
Lensgrevesønnen fra Lolland (og søn af den afdøde forfatter og dronninge-veninden, Helle Stangerup) kom i Folketinget med masser af personlige stemmer fra Sydsjælland og Lolland-Falster og har gjort hurtig karriere som eksponent for det liberale partis højrefløj. Marcus er en høg i integrations- og forsvarsdebatten.
Marcus Knuth er eksponent for den totale forandring af bondepartiet Venstre, som fandt sted da landbruget var blevet en lille minoritet i det moderne samfund. Forandringen slog for alvor igennem, da medie- og bymennesket og akademikeren Uffe Ellemann kom til magten i partiet, og alt det der sentimentale med højskole og hjertets dannede blev afløst af en veluddannet elite. En udvikling som partiet Venstre jo ikke er alene om.
I TAKT MED FÆRRE og færre er medlemmer af politiske partier – det er nede på omkring 3 procent af befolkningen – er det mere og mere indlysende, at politik er blevet en livskarriere. Ligesom politikerne ofte er uddannelsesmæssige kopier af deres egne embedsmænd: Økonomer, politologer, djøf’ere.
Nu står vi så overfor demokratiets decentrale kerne, rugbrødet i dansk parlamentarisme - kommunevalget.
- Hvad har du så til mig, Marcus?
Det er så det andet spørgsmål, jeg stiller til ham, når han kigger flot og rar til mig gennem vinduet, mens jeg smører madpakken til nattens arbejde i vogn 24. Også fordi han gennem hele sin folketingskarriere har fremhævet sin ambassadørstatus for Sydsjælland og Lolland-Falster.
Ikke ret meget, må jeg sige.
JEG SURFEDE RUNDT PÅ NETTET, fandt hans hjemmeside og stødte mest på den globale og nationale Marcus. En markant stramning af udlændinge- og asylpolitikken (Han var en af hovedmændenes bag burka-forbuddet). Et stærkt handlekraftigt forsvar. Styrket indsats mod kriminalitet – med fokus på de internationale, kriminelle. Bedre balance mellem by og land – uden en Københavnsk vinkel. (Havde ellers glædet mig til at høre, hvordan udflytningen af offentlige arbejdspladser fra København skulle være til særlig fordel for den kommune, hvor han stiller op.) Og så lige noget - måske kommunalt - om mere frihed for vore ældre – bl.a. noget om flere tilkøbsordninger for mad, behandling og pleje.
Maden tjekkede jeg – og kunne konstatere, at der også i vores kommune er frit leverandørvalg. Kan man ikke lide de kommunale ”deller” kan man vælge de private. Der reklameres for det frie valg på kommunens egen hjemmeside!
Lige pludselig for et par dage siden dukker der så et meget venligsindet interview op i Berlingske. Sådan helt tilfældigt nogle få uger før valget.
MEGET HANDLER OM folketingsmandens speciale – indvandring og de fremmede. Lokale forlængelser af landspolitiske fraser. Og et nærmest halvkomisk billede af den snerpede aristokrat, der bevæger sig gennem storbyens centrum. Jeg ser det for mig. En krop som en ung elitesoldat – og en sjæl som en adelig hofdame på Amalienborg:
- ”… Fred og idyl i stigende grad truet af bander og larm … ” Folk smider skrald i ”Kongens Have, når der har været ungdomsfest derinde … ” ”Biler kører uden lydpotte bare for at skaffe sig opmærksomhed …”
Meget højt op i uddannelseshierarkiet.
Meget langt væk fra bymennesket.
Det er opskriften, når venstre jager stemmeslugere til den københavnske safaripark!
Dette er et blog-indlæg og ikke et udtryk for Avisen.dk's holdning. Hvis du finder, at indlægget er æreskrænkende eller indeholder injurier, så send en mail til tip@avisen.dk.