Mobning er måske mest noget, vi forbinder med børn og en skolegård, men mobning blandt voksne på en arbejdsplads har i mange år været noget, som ledere og arbejdsmiljørepræsentanter har skulle forholde sig til.
I en spørgeskemaundersøgelse lavet af Analyse Danmark for Fagbladet 3F svarer syv procent af de adspurgte mænd og kvinder, at de inden for de sidste tre måneder har oplevet at blive udsat for mobning af en eller flere kollegaer.
Ifølge lektor i arbejds- og organisationspsykologi på Syddansk Universitet Eva Gemzøe Mikkelsen, der har en ph.d. i mobning på arbejdspladsen, kan mobningen have meget alvorlige konsekvenser for den person, der går ud over.
- Undersøgelsen vidner om, at der foregår krænkende handlinger på arbejdspladserne, der kan opleves som mobning. Vi ved fra forskningen, at handlingerne kan gøre folk syge. Både fysisk og psykisk, siger Eva Gemzøe Mikkelsen.
De alvorlige følgevirkninger for mobningsofferet, kan præge personen resten af livet. Ifølge Eva Gemzøe Mikkelsen kan mennesker, der er blevet udsat for mobning på arbejdspladsen både kan udvikle depression, angst og posttraumatisk stress. Mobning øger også risikoen for diabetes 2 og hjertekarsygdomme.
Men hvordan foregår det egentlig, når voksne mennesker mobber hinanden?
Ifølge erhvervspsykolog Per Hulstrøm, der i mange år har beskæftiget sig med organisations- og ledelsesudvikling, er mobning på arbejdspladserne et svært område at klarlægge, for der findes flere former. Men, siger han:
- Der er ikke den helt store forskel på det, der sker i skolegården og det, der sker blandt voksne. Basalt set er det de samme kræfter, der er på spil. Det er negativ systematiseret adfærd over tid, som man ikke kan forsvare sig imod. Det er bouillonterningen af den samlede definition, siger Per Hulstrøm.
Eva Gemzøe Mikkelsen peger på, at man typisk deler krænkende handlinger op i to typer. De arbejdsrelaterede og de personrelaterede krænkende handlinger.
- Handlinger, der omhandler arbejdet, kan være, at ens faglige vurderinger bliver tilsidesat, eller at man ikke får information nok til at udføre sit arbejde. F.eks. at man ikke får besked om, hvor meget eller hvad man skal lave. Eller at man ikke blive indkaldt til de møder, som andre gør.
- De personrelaterede handlinger, kan være nogen, der taler grimt til dig, bagtaler dig eller sladrer om dig. Driller dig eller kalder dig ved øgenavne, siger Eva Gemzøe Mikkelsen til Fagbladet 3F.
Fagbladet 3F